Energizoner kan forankre grøn energi lokalt
Vestervig, Bedsted og Hurup ligger i hver deres hjørne af en trekant, som kan udgøre en selvstændig energizone i Sydthy.
Fremadrettet vil det give mening, og jo hurtigere der politisk tages stilling til beliggenheden af energizoner i Thisted Kommune, jo hurtigere kan der lægges planer for udviklingen af de enkelte zoner.
Står det til varmemester Preben Bjerre, Vestervig Fjernvarme, bør muligheden for at placere en af de tre til fire energizoner indenfor trekanten Bedsted, Vestervig, Hurup undersøges.
- Politikerne ønsker lokal opbakning og lokal forankring ved udpegningen af energizonerne. Her kan vi lave en zone, der kan inddrage tre selvstændige fjernvarmeværker, som samarbejder og i dag leverer varme til Hurup, Heltborg, Bedsted, Vestervig, Agger og Krik, siger Preben Bjerre.
Størst mulig borgerinddragelse
Han tilføjer, at byrådet i Thisted i maj pålagde sig selv inden årsskiftet at udpege tre til fire energizoner i kommunen - og gøre det med størst mulig borgerinddragelse. Det skete, da kommunalbestyrelsen vedtog en klimastrategi.
Zonerne skal rumme de anlæg, hvor fremtidens grønne energi fra vindmøller, solceller, solvarmeanlæg eller biogas, skal produceres.
- Uden udpegning af zonerne får vi problemer i forhold til vores planlægning. Kommunen er heldig, fordi den har nogle varmeværker, som har drevet udviklingen så langt, det er muligt indenfor de hidtidige rammer, men skal vi videre på energiområdet, skal vi have klare tilkendegivelser om retningen, siger Preben Bjerre.
Energizone kan realisere solvarme-projekt
Vestervig Fjernvarme har tidligere forsøgt at øge sin produktion af CO2-neutral varme. To gange har værket søgt at etablere et solvarmeanlæg, men forgæves. En energizone kan være en vej til at realisere det projekt.
- Det anlæg, vi ikke selv har haft mulighed for at realisere, kan naturligt placeres i en energizone, siger Preben Bjerre.
For Vestervig Fjernvarme handler fremtiden både om at producere mest mulig CO2-neutral varme, men også om at gøre det billigst muligt.
Investering i nyt ledningsnet
Værket har gennem en lang årrække fyret med flis, produceret i de omkringliggende statsskove.
- Prisen på flis er steget. Det har endnu ikke påvirket os voldsomt, fordi vi har en forholdsvis ny fliskedel fra 2011. Kedlen har en fem år gammel absorptionsvarmepumpe, som trækker den sidste energi ud af røgen - og vi har investeret i nyt ledningsnet med lavt varmetab, forklarer Preben Bjerre om værkets bestræbelser for at optimere sin produktion.
For et halvt år siden gik Vestervig Fjernvarme et skridt videre, blandt andet for at gøre sig mindre afhængig af flis som som primære energikilde.
Det skete med en 11 millioner kroner stor investering i et stort varmepumpeanlæg og en akkumuleringstank. Varmepumpen, der trækker varme ud af luften, er elektrisk drevet. Tanken var, at den skulle dække op til 70 procent af værkets varmeproduktion.
- Pumpen kører ikke de timer, der var planlagt. Den dækker kun 30-40 procent af varmeproduktionen. Det skyldes både stigende transmissionsomkostninger på elnettet, men også generelt højere elpriser - lige bortset fra de perioder, det blæser. Så får vi strømmen så meget billigere, at det kan kompensere for de højere transmissionsomkostninger, siger Preben Bjerre, som tilrettelægger værkets produktion med tanke for temperatur og årstid, men også efter hvordan vinden blæser, så der er adgang til grøn strøm fra vindmøller.
Vil være mindre afhængig af flis
- For os vil solvarme, varmepumpen der kører på møllestrøm og den store akkumuleringstank være den kombination, der vil gøre det muligt for os at producere 80-90 procent af vores strøm på grønne kilder. Og gøre os mindre afhængig af flis, som ikke er en fremtidssikret energikilde, siger Preben Bjerre.
For ham er en selvstændig energizone i Sydthy en mulighed for at lave en lokalt forankret energiproduktion og for Vestervig Fjernvarmes vedkommende gerne i samarbejde med værkerne i Hurup og Bedsted.
- Thy-Mors Energi og det nye selskab Biogas Thy er oplagte medspillere, så energizonerne udvikles lokalt og med størst muligt lokalt medejerskab, siger Preben Bjerre.
