23948sdkhjf

Grøn erhvervsorganisation: Danmark har stort vindpotentiale i USA

Senatet har stemt Bidens klimaplan videre. Store investeringer vil gå til Danmark, mener erhvervsorganisation

Når USA i de kommende år skal masseinvestere i vedvarende energiløsninger, vil danske virksomheder få en god del i de mange milliarder.

Det mener Kristian Jensen, som er administrerende direktør i erhvervsorganisationen Green Power Denmark om den klimaplan, USA's præsident Joe Biden har fået stemt igennem Senatet.

- Der er en oplagt mulighed til hele den stærke danske søjle af virksomheder, der udvikler og driver vedvarende energi. Jeg tror på, at den her plan har et kæmpe potentiale for Danmark, siger han.

Særligt på vindfronten forventer den grønne erhvervsorganisation, at danske virksomheder har et forspring, mener Kristian Jensen.

- Vi er førende i verden i at bruge vindens kræfter til at omdanne til ren og vedvarende energi. Derfor vil vi klart få del i den pulje, der er, siger han.

Den amerikanske præsident har fået stemt klimaplanen igennem et af Kongressens to kamre med et snævert flertal.

Planen indeholder ifølge AFP blandt andet en investering på 370 milliarder dollar i at reducere udledningen af drivhusgasser frem mod 2030.

Fordi Demokraterne har størstedelen af pladserne i Repræsentanternes Hus, ventes lovforslaget også at blive stemt igennem der.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094