Foto: Teknologisk Institut

Mange industriprodukter af plast bliver i dag brændt eller deponeret efter brug, fordi de enten ikke er designet til at blive genanvendt, eller fordi de tilgængelige genanvendelsesteknologier ikke er udviklet til at håndtere produkterne.

Det vil en række af Danmarks største virksomheder lave om på med målet om at øge genanvendelsen med mindst 20 procent inden 2025.

Partnerne i projektet tæller blandt andre Coloplast, Novo Nordisk, Danfoss, Topsoe, Basf, Grundfos og Coop. Det er Teknologisk Institut, der har samlet virksomhederne i projektet Cirkulær Industriplast (CIP) med et samlet budget på 41 millioner kroner, heraf kommer 18 millioner kroner fra Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

– Vi producerer alt for meget plastik, der kun bliver brugt én gang, og derefter bliver det smidt ud og går op i røg. Derfor er det rigtig godt, at nogle af de helt store aktører i dansk erhvervsliv går sammen om at arbejde for mere genanvendelse. I Danmark er vi gode til at samarbejde om løsninger, og det er det her projekt et glimrende eksempel på. Vores ressourceforbrug i den måde, vi har indrettet vores samfund på, er en supertanker, som vi er i gang med at ændre kursen på, og det her er et godt skridt i den rigtige retning, siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Et nyt cirkulært puslespil

Det er usædvanligt, at så store aktører går sammen:

– Det er unikt, at så mange store og forskelligartede virksomheder på tværs af sektorer og værdikæder går sammen. Men det er en fordel, da virksomhedernes volumen alene giver bedre mulighed for at opskalere og udbrede løsningerne hurtigere. I fællesskab skal vi nu finde ud af, hvordan vi kan skabe nye cirkulære materialekredsløb, der fungerer både teknisk, økonomisk og miljømæssigt. Vi lægger et nyt cirkulært puslespil, siger direktør Sune Dowler Nygaard fra Teknologisk Institut.

Teknologier og produkter skal gentænkes

Det cirkulære puslespil skal blandt andet løses ved at matche produktmaterialer med tilgængelige genanvendelsesteknologier. Projektet undersøger blandt andet, hvordan plastmaterialet i produkter, der er produceret til at være funktionelle og langtidsholdbare, men ikke nødvendigvis til at blive genanvendt, kan oparbejdes til brug i nye tilsvarende produkter eller i andre plastprodukter af samme kvalitet.

Alternativt kan materialet nedbrydes kemisk og omdannes til råmateriale for ny plastproduktion. Projektet undersøger også, hvordan produkter kan designes med henblik på at blive genanvendt efter brug.

– For at sikre cirkularitet fremadrettet er det vigtigt, at vi allerede ved design af vores produkter har deres ”end-of-life” i mente, og derved er et samarbejde om genanvendelsesteknologier en forudsætning for succes, siger Nanna Aage Lundsgaard, ESG-direktør i Danfoss Climate Solutions.

– I løbet af projektet vil vi se, at både produkter og teknologier bliver tilpasset, så vi opnår stigende cirkularitet, ikke kun inden for den enkelte virksomhed, men også på tværs af virksomhederne. Netop fordi vi opererer inden for flere brancher i projektet, giver det mulighed for at pulje plaststrømme og på den måde opnå synergieffekter, der gavner både økonomien og miljøgevinsten i løsningsmodellerne, siger projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

Nye løsninger kan skubbe til lovgivning

Blandt de deltagende virksomheder står medico-virksomhederne Novo Nordisk og Coloplast med særlige udfordringer. Plast fra brugt medicinsk udstyr er underlagt særligt streng lovgivning, der indebærer, at hovedparten bliver deponeret eller brændt. Men hvis nye genanvendelsesløsninger samtidig kan sikre renheden af den oparbejdede plast, kan det skubbe til den lovgivning, der på nuværende tidspunkt forhindrer cirkularitet indenfor branchen.

– I Novo Nordisk arbejder vi på at skabe returordninger for vores patienter, hvor de får mulighed for at returnere brugte plastik-injektionspenne. Disse penne har været kategoriseret som farligt affald og er derfor tidligere blevet kørt til forbrænding. Meget lovgivning er dog lavet i en tid, hvor vi ikke talte om cirkulær økonomi, så det er vigtigt, at vi har en god dialog med myndighederne, så lovgivningen understøtter cirkularitet og genanvendelse af plast, siger Dorethe Nielsen, VP corporate environmental strategy hos Novo Nordisk.

Kan ikke løses på egen hånd

Første skridt i CIP-projektet bliver at kortlægge og undersøge de plastmaterialer, der lige nu anvendes i virksomhederne og derefter skabe en infrastruktur for den videre behandling og genanvendelse.

– Industriplast er en meget vigtig materialegruppe, der giver unikke muligheder for at udvikle funktionelt design. Hos Grundfos ønsker vi at tage ansvar for hele værdikæden, også efter produktets levetid. Det er kompleks opgave at parre materialer og teknologier, og den opgave kan vi ikke løfte alene. Så ud over at inspirere andre virksomheder ønsker Grundfos også at styrke ”værktøjskassen”, når det gælder kerneprodukter og udvikling af nye produkter, siger chefingeniør Preben Jakobsen fra Grundfos.

Let adgang til cirkulær plast

Projektet vil implementere genanvendelsesløsninger i fuldskala for udvalgte produkter inden for kategorierne medicinsk plast, teknisk plast og konsumplast, samt vise hvordan nye genanvendelsesteknologier kan fungere i en cirkulær økonomi.

Endvidere er det ambitionen, at CIP-projektet kan blive startskuddet til, at danske virksomheder kan få adgang til ny viden og teknologier til at etablere cirkulære plastkredsløb.

– Vi lægger med CIP-projektet fundamentet for en platform, der matcher materialer og genanvendelsesteknologier. Her skal danske virksomheder have let adgang til samarbejde og til viden om konkrete løsninger, der kan implementeres her og nu – men også til viden om fremtidens innovation. Projektet skal kort sagt være en katalysator til overgangen fra lineær til cirkulær produktion og brug af plast, siger sektionsleder Lars Haahr Jepsen fra Teknologisk Institut.