23948sdkhjf

Disse tre selskaber kæmper om 8,2 milliarder i CCUS-puljen

Energistyrelsen har prækvalificeret tre ansøgere til at byde på CCUS-puljen, der har til formål at etablere storskala CO2-fangst i Danmark fra 2025 og realisere CO2-reduktioner på 0,4 mio. ton årligt fra 2026.

Der er rundt regnet 8,2 milliarder kroner i puljen.

De prækvalificerede tilbudsgivere er (i alfabetisk orden):

  • Vestforbrænding
  • Ørsted Bioenergy & Thermal Power
  • Aalborg Portland

Energistyrelsen modtog fire komplette ansøgninger, hvoraf tre er blevet godkendt til at afgive bud og efterfølgende deltage i de kommende udbudsforhandlinger, oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Det har været et krav i prækvalifikationsrunden, at de potentielle støttemodtagere har tilstrækkelig finansiel og teknisk kapacitet til at levere de forventede reduktioner på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Energistyrelsen gennemfører udbuddet i løbet af 2022. Vinderen af udbuddet forventes offentliggjort primo 2023.

Fakta om CCUS-puljen

  • CCUS-puljen har til formål at etablere CO2 fangst i Danmark fra 2025 og realisere CO₂-reduktioner på 0,4 mio. ton årligt fra 2026.
  • I første fase af CCUS-puljen udmøntes midlerne med henblik på at bidrage til etablering af en samlet værdikæde for fangst, transport, og lagring af CO2.
  • Støtten gives pr. reduceret ton CO₂ og vil blive justeret for udviklingen i CO₂-afgifter herunder eventuelle negative afgifter for negative udledninger.
  • Tilsvarende vil udviklingen i kvoteprisen blive inddraget i fastsættelsen af støttebeløbet.
  • Det forventes, at Energistyrelsens kontrakt med den kommende vinder af udbuddet vil løbe i 20 år.

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158