23948sdkhjf

Vestas vinder Dansk Erhverv-prisen 2022

Vestas blev på Dansk Erhvervs Årsdag 2022 kåret som vinder af Dansk Erhverv-prisen for sin ”Køreplan for Cirkularitet”.

Med Dansk Erhverv-prisen 2022 hylder Dansk Erhverv medlemsvirksomheder, der har udvist stor grøn handlekraft og taget initiativer, der understøtter den grønne omstilling.

Prisen blev overrakt prisen af H.K.H. Kronprinsen.

Køreplan for Cirkularitet

Vestas’ ”Køreplan for Cirkularitet” har til formål at producere vindmøller uden ressourcespild i 2040. Virksomheden har gentænkt hele sin værdikæde fra design til miljørigtig transport. Fra reduktion af materialer til genbrug og genanvendelse af brugte materialer.

- Vi er stolte af at vinde Dansk Erhverv-prisen 2022 for vores ”Køreplan for Cirkularitet”. Vores køreplan for cirkularitet forpligter, og prisen understreger, at der er behov for, at virksomheder går forrest og fremlægger konkrete tiltag for, hvordan bæredygtighedsmål realiseres. Vestas’ arbejde med cirkularitet giver os en ledende rolle i den grønne omstilling, som forhåbentligt vil inspirere andre steder i erhvervslivet. Samtidig er vi bevidste om, at vores arbejde med bæredygtighed kun lige er begyndt. Der er mange udfordringer og lang vej til, at vi er i mål med vores ambitioner. Det er helt afgørende, at vi samarbejder på tværs af vindindustrien, hvis vi skal accelerere den grønne omstilling, siger Morten Dyrholm, group senior vice president, global marketing, communications, sustainability & public affairs, Vestas.

Lisa Ekstrand, vice president, head of sustainability, Vestas, supplerer:

- Da vi lancerede vores ”Køreplan for Cirkularitet”, var Vestas den første virksomhed i vindindustrien, og en af de første store organisationer globalt, til at omsætte teorien om cirkulær økonomi til konkrete mål og handlingsplaner. Initiativer inden for de tre nøgleområder af ”Køreplanen for Cirkularitet” vil ikke blot reducere materialeforbruget på tværs af værdikæden markant, men også øge profitabiliteten i hele vindindustrien, hvilket vil drive værdi for os, vores konkurrenter og kunder samt samfundet generelt.

En oplagt vinder

Fem medlemsvirksomheder var nomineret til Dansk Erhverv-prisen for at gøre en kæmpe indsats for den grønne omstilling. Udover Vestas var det Algiecel, Lejerbo, DSV og Ragn-Cells.

- Grøn handlekraft er en af de allervigtigste dagsordner på dansk og europæisk plan. Vi er på en miljø- og klimarejse, der sætter nye standarder for måden, vi forbruger og producerer på. Krigen i Ukraine har øget vores fokus på forsyningssikkerhed og understøtter behovet for, at Danmark og Europa bliver et energipolitisk og selvforsynende fællesskab. Derfor er det vigtigt at have virksomheder, der udviser stor grøn handlekraft – det ønsker vi at hylde med Dansk Erhverv-prisen. Vestas er en oplagt vinder, fordi de med deres ”Køreplan for Cirkularitet” gør en kæmpe indsats for den grønne omstilling. Køreplanen har stor samfundsværdi i forhold til blandt andet materialeforbrug, og der er mulighed for at skalere løsningen geografisk, siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172