Energinet skruer op for afbrudsminutterne
- Energinet anbefaler, at elnet planlægges efter 38 afbrudsminutter årligt i 2032
2032-målet er dermed tre minutter højere end sidste års mål, der viste, at en gennemsnitlig dansk elforbruger i 2031 vil opleve 35 minutters strømafbrud om året.
Det betyder at danskerne om ti år i gennemsnit vil have strøm i stikkontakterne i 99,993 procent af tiden mod 99,996 procent i dag.
Af de 38 minutter vil syv afbrudsminutter være forsaget af hændelser i eltransmissionsnettet og 31 minutter i de lokale eldistributionsnet.
Det hele fremgår af den årlige elforsyningsredegørelse, som Energinet netop har sendt i høring inden den endelige anbefaling sendes til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Det er i sidste ende er ham der fastsætter det danske mål for elforsyning ti år ud i fremtiden.
99,993 procent af tiden
I dag oplever danskerne i gennemsnit 20 minutters afbrud årligt - en forsyningssikkerhed på 99,996 procent.
Årsagerne til et lavere mål om forsyningssikkerhed i 2032 - 99,993 procent af tiden - er dels de enorme forandringer elsystemet står overfor, dels en vurdering af, at det vil være meget dyrt at sikre alle danskerne en højere sikkerhed for strøm i stikkontakterne.
Hastigheden i elsystemets omstilling er accelereret af den ændrede geopolitiske situation i Europa, der tillige skaber usikkerhed på energimarkederne. Den hastige udbygning med vedvarende energi øger kravene til renovering og udbygning af elnettet og kræver at nye teknologier bringes i spil til fortsat sikring af systemsikkerheden og stabiliteten i nettet.
Store variationer
Ligesom i tidligere års redegørelser peger Energinet på, at der er risiko for manglende effekttilstrækkelighed i fremtiden - altså at der i perioder ikke er nok tilgængelig strøm til at dække forbrugernes behov. Og bag gennemsnitstallet på 38 årlige afbrudsminutter gemmer sig store variationer, og dermed en stigende risiko.
Energinet har ud fra 35 forskellige "klimaår", hvor vind, sol, regn mv. varierer, beregnet flere hundrede scenarier med forskellige udfald af kraftværker og andre hændelser i elsystemet.
I 80 procent af alle scenarier er der fuld effekttilstrækkelighed til alle danskere i alle årets timer. I de resterende 20 procent kan der opstå situationer med manglende effekttilstrækkelighed - fra ganske små forstyrrelser til mere ekstreme scenarier, hvor der i mørke og vindstille timer kan opstå effektmangel.
- Elsystemet er under kolossal forandring, og om ganske få år vil langt størstedelen af vores strøm komme fra vind og sol og blive produceret på både på steder og tidspunkter, hvor det ikke nødvendigvis matcher forbruget. Det kræver ikke bare, at vi udbygger og forstærker elnettet, så vi kan transportere meget mere strøm over meget større afstande, men også at vi på mange måder skal genopfinde den måde, vi sikrer danskernes elforsyning, siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør og leder af Energinets afdeling for Systemudvikling.
Balance og robusthed
Stine Grenaa Jensen peger bl.a. på, at der i fremtiden bliver behov for nye måder at balancere elsystemet på - både ved at elforbruget bliver meget mere fleksibelt, og ved at vi finder nye grønne kilder til op- og nedregulering. Desuden skal der udvikles helt nye måder til at sikre, at elsystemet fortsat er stabilt og ikke går i sort, når der sker udfald eller kortslutninger i elnettet.
Stabiliteten er i dag i høj grad sikret gennem i de traditionelle kraftværker og deres roterende generatorer, men i takt med at kraftværker ventes at køre i færre timer, skal andre tage over. Vindmøller og solceller er dog opbygget på en helt anden måde og har umiddelbart ikke de samme stabiliserende egenskaber.
- Vores vurdering er stadig, at danskerne også om ti år kan have meget høj forsyningssikkerhed - en af verdens bedste - men de store forandringer vi står overfor skaber flere usikkerheder og risici, og det kan påvirke elforsyningssikkerheden, siger Stine Grenaa Jensen.
Ny indsats
I årets redegørelse anbefaler Energinet derfor en ny indsats, der bl.a. kan understøtte den langsigtede effekttilstrækkelighed. Det er planen at igangsætte en kortlægning og analyse af potentialerne for nye teknologier og øget fleksibilitet i energisystemet, både på forbrugs- og produktionssiden. Det er planen, at de nye analyser udarbejdes i samarbejde med myndigheder, energiselskaber og andre aktører.
Elforsyningsredegørelsen er fastlagt ved lov og fokuserer på den langsigtede udvikling - frem mod og efter 2032. Aktuelle forsyningsspørgsmål kan også have betydning for den langsigtede udvikling, men adresseres ikke specifikt i redegørelsen. De håndteres i Energinets almindelige drift og overvågning.
Sammen med Redegørelsen for Elforsyningssikkerhed 2022 er der udarbejdet en tilhørende Bilagsrapport med beregninger af den langsigtede effekttilstrækkelighed og Afbrudsstatistikken for 2021.
