23948sdkhjf

PPA med mejerigigant sikrer Eurowind Energy sin første støttefri vindmøllepark

Eurowind Energy har netop indgået en 10-årig strømsalgsaftale med mejerikoncernen Arla. 

Det drejer sig om grøn strøm fra vindmølleparken Nørre Økse Sø nær Brovst i Jammerbugt Kommune. Parken skal fra og med november 2024 levere strøm til cirka 34.000 husstande om året. 

- Vi er stolte over, at Arla har valgt at indgå aftalen med os. Arla er med sin ambitiøse klimastrategi på mange måder en rollemodel og vi er glade for at kunne levere grøn strøm, således Arla kan forfølge sine mål og bidrage til den grønne omstilling. Aftalen gør også, at vi kan opføre endnu et støttefrit grønt energianlæg. I fremtiden kommer vi til at indgå flere af denne type aftaler for at accelerere den grønne omstilling yderligere, siger Jens Rasmussen, CEO i Eurowind Energy. 

Der eksisterer allerede en vindmøllepark på grunden ved Nørre Økse Sø, men den skal erstattes af 11 nye og tidssvarende møller. Vindmølleparken bliver Eurowind Energys første støttefri vindmøllepark.

Parken forventes at starte i drift fra november 2024, og aftalen med Arla træder i kraft senest 1. januar 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.628