23948sdkhjf

Vestas vil gøre nyt forretningsben til guldæg

Vindmølleproducenten Vestas kæmper for at holde sorte tal på bundlinjen i kerneforretningen, som er produktion og salg af vindmøller. Meget bedre går det i service-forretningen, som blev skilt ud i en selvstændig forretningsenhed i 2014.

Den succes forsøger man nu at gentage, skriver Finans.

Denne gang vil Vestas udvikle vindmølleparker fra bunden og levere dem som færdige projekter. Hele præmissen er, at der i de kommende årtier skal bygges langt flere vindmølleparker, end der bliver i dag, og det marked vil Vestas have en bid af.

- Der mangler projekter. Der er simpelthen ikke projekter nok til at facilitere den fornødne acceleration til den grønne omstilling. Der mener vi, at vi er godt positioneret til at tage den opgave på os, siger Thomas Alsbjerg, Vestas’ direktør for digitale løsninger og projektudvikling, til Finans.

Han blev i sommer forfremmet og er i dag en del af Vestas’ direktion.

Mens Vestas har set overskuddet skrumpe de seneste år, har udviklingsselskaber som Ørsted og Vattenfall scoret høje overskud. Det er det marked, Vestas nu vil have øget del i med satsningen.

Allerede i 2020 købte Vestas 25 procent af udviklingsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners, men Thomas Alsbjerg afviser, at man nu vil til at konkurrere med dem, men at det handler om at øge den samlede mængde af projekter.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE14373118/vestas-satser-stort-paa-nyt-forretningsben/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.269