23948sdkhjf

Siemens Gamesa-boss: Vindindustrien har brug for beskyttelse

Europa står midt i en historisk energikrise, og samtidig i en grøn omstilling, der skal sikre bæredygtige leverancer af energi i fremtiden.

Men Europas rolle som førende inden for den grønne omstilling er truet af energikrisen, mener man hos Siemens Gamesa. Men vindindustrien kan bidrage til Europas energisikkerhed, og derfor mener Siemens Gamesas CEO, Jochen Eickholt, at vindmølleindustrien bør kategoriseres som en kritisk industri.

Derfor har Siemens Gamesa udarbejdet et white paper: ”Europe’s energy sovereignty is in imminent danger: why we need the European wind industry – and how to safeguard it”.

Rapporten beskriver blandt andet, hvordan vindmølleindustrien har været presset økonomisk, og hvilke skridt man kan implementere på europæisk niveau for at imødegå disse risici og realisere den grønne omstilling.

- White paperet understreger klart de simple beskyttelsesforanstaltninger, vindindustrien har brug for fra myndighederne for at levere europæisk energisikkerhed og rettidig energiomstilling. Uden indblanding og samarbejde mellem regeringer, producenter og leverandører, vil energiomstillingen her i Europa blive uopnåelig, og Europa vil miste sin position som en global leder i vindindustrien. Konsekvenserne for Europas lande og resten af verden er tydelige. Vi opfordrer myndighederne til at medtage de fem krav, der er beskrevet i denne rapport og samarbejde med os om at levere dem. Uden beskyttelsesforanstaltninger er Europas energi-uafhængighed umulig, siger Jochen Eickholt.

Problemet for vindindustrien er, at mange projekter i dag afgøres via auktioner, og dermed er det billigste bud, der vinder. Coronakrisen og krigen i Ukraine med stigende inflation, mangel på komponenter, og eskalerende priser på råvarer og transport har dog sat industrien under massivt pres, og gør det svært for vindmølleproducenterne at investere i fremtiden.

Blandt de konkrete tiltag, Siemens Gamesa foreslår, er blandt andet en hurtigere godkendelse af vindmølleprojekter, kompensation for inflation, samt et auktionssystem der ikke udelukkende er baseret på pris og andre kvantitative kriterier.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.165