Trods spareiver stiger kundernes elregning
Vi er blevet bedre til at slukke lys og vaske tøj om natten, hvor elforbruget og -priserne er lave.
Men selv om strømforbruget er dalet med omtrent ti procent sammenlignet med samme tid sidste år, skal forbrugerne grave dybere i lommerne for at betale elregningerne de kommende måneder.
Det gælder også for dem, der har en fastprisaftale. Elpriserne er omtrent fordoblet i årets sidste kvartal sammenlignet med kvartalet inden.
Det afspejler sig i prisen, lyder det fra elselskaberne Norlys og Andel Energi, der tilsammen har omkring 1,8 millioner elkunder.
- Vores BasisEnergi-kunder, der har en tremåneders-fastpris, vil få en markant højere elpris i fjerde kvartal, siger Jack Kristensen, funktionschef i Andel Energi.
Den markant højere pris er en fordobling sammenlignet med tredje kvartal, lyder det fra både Andel Energi og Norlys. Det skyldes, at der som følge af energikrisen er mangel på energi. Det skubber priserne op.
Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er der den ulempe ved fastprisaftaler, at de ikke tilskynder kunderne til at lægge deres vaner om og derved mindske elforbruget.
Både Andel Energi og Norlys anbefaler dog at skrue ned for forbruget.
- Sørg for at fylde vaskemaskinen helt op, inden man starter den. Og hvis man kan vaske på 30 grader i stedet for 40, er det en fordel, for så kræver det mindre energi, lyder rådet fra Michelle Hald, pressechef hos Norlys.
Det er ikke muligt for de to selskaber at sige, hvorvidt alle elkunder sparer på strømmen, eller om spareiveren er højere hos dem, der har en elaftale, hvor prisen skifter fra time til time.
Hverken brancheorganisationen Green Power Denmark eller det statslige selskab Energinet har data, der viser, hvorvidt forbrugerne kan gøre mere end i øjeblikket for at spare.
De har heller ikke oplysning om, hvorvidt der er mulighed for at spare mere i enten det private erhvervsliv eller i det offentlige.
Men sandsynligvis er der noget at komme efter både i det private erhvervsliv og i det offentlige, vurderer Brian Vad Mathiesen.
Ifølge ham er det i mange tilfælde formentlig ikke afgørende for den enkelte virksomhed eller institution. Men hvis flere mindsker strømforbrug eksempelvis om natten, kan det påvirke den generelle elpris, lyder det fra professoren.
- Man kan undersøge, hvor stort et forbrug der er i virksomheden efter klokken 17 eller 18, når alle ansatte er gået hjem, siger han.
Et meget synligt tegn på forbrug er, om der er lys tændt. Men det usynlige forbrug kan være endnu større ifølge professoren. Det kan være kaffemaskiner, printere, computere, servere eller andre strømslugere.
- Så kan man se, om man kan sætte en timer på nogle af tingene, om noget kan slukkes på en hovedkontakt, om man kan lave et relæ, der automatisk slukker.
- Man skal have noget automatik ind. Jeg tror godt, det kan lønne sig i længden, også efter at den her krise er slut, at man kigger mere på forbruget, siger Brian Vad Mathiesen.
/ritzau/
