23948sdkhjf

Ny analyse: Store forventninger til PtX som forretningsområde

En ny analyse med titlen ”Power-to-X - et forretningsområde i fremvækst” afdækker hvilke aktører, der spiller en rolle i forhold til PtX i Danmark, og hvor langt teknonologien er fra at være markedsklar, og hvilke behov der efterspørges af aktørerne.

Analysen er gennemført blandt 167 aktører, der konkret er involveret i udvikling af PtX i Danmark.

Analysen peger på store forventninger til vækst.

Allerede i 2025 forventes der en stigning i omsætningen på 28 pct. og en årlig vækst i medarbejderstaben på 39 pct.

Det svarer til, at de 736 medarbejdere, der i dag er beskæftiget med PtX, med udgangen af 2025 vil være vokset til 4.560 medarbejdere.

PtX-værdikæde

Analysen viser, at vi allerede er godt på vej med at etablere en dansk PtX-værdikæde. Den består af leverandører af grøn strøm, producenter, udviklere samt aktører inden for distribution og afsætning. Det er et godt afsæt for at gøre PtX-teknologier markedsklar og etableret i fuld skala på en økonomisk og bæredygtig måde.

Endnu en nyhed fra analysen er, at teknologierne langt hen ad vejen er kendte og meget tæt på at kunne tages i brug.

2 ud af 3 af de adspurgte virksomheder har især fokus på den øvre ende af teknologiudvikling. Blot 11 pct. efterspørger grundforskning.

- Det viser, at der i forhold til PtX er brug for at kigge på, hvordan vi kommer de sidste lidt besværlige skridt fra forskning til marked. Analysen viser, at vi har brug for mere innovation og mindre forskning. Derfor efterlyser vi i GTS en større prioritering af forsknings- og udviklingsprojekter, der har fokus på den del af teknologiudviklingen, der er tæt på markedet, siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.

Brug for testfaciliteter

Analysen peger også på andre forhold, der skal på plads, før PtX kan fungere i praksis i produktions- og distributionsanlæg.

Der er bl.a. behov for testfaciliteter til udvikling og dokumentation (mere end 6 ud af 10) – og så er der brug for teknologisk rådgivning om, hvordan teknologierne konkret kan implementeres (tre ud af fire).

Et andet centralt budskab i analysen er, at der mangler rammevilkår for et nyt PtX-marked. Det står i vejen for den nødvendige skalering og effektivisering. Derfor er der brug for ensartede standarder og regulatorisk praksis i hele landet. 

Uden en gennemsigtig regulatorisk ramme er det for usikkert for virksomheder at gå fuldt ud ind i det og tilbyde nye produkter på markedet.

Kort om GTS - Godkendt Teknologisk Service

  • De syv GTS-institutter er til gavn for dansk erhvervsliv. Kerneopgaven er at skabe de bedste betingelser for, at virksomheder kan implementere ny viden og teknologi og dermed stå stærkt på et globalt marked. 
  • Det skaber jobs, vækst og velfærd. GTS hører under Uddannelses- og forskningsministeriet, og godkendelsen giver adgang til en GTS-pulje på finansloven, hvorfra der uddeles cirka 300 mio. kr. om året.
  • GTS-institutterne er: Alexandra Instituttet, Bioneer, DBI, DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut.

Bag den erhvervsøkonomiske analyse ”Power-to-X - et forretningsområde i fremvækst” står et partnerskab af fire GTS-institutter - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, FORCE Technology, Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet.

Analysen er udarbejdet af Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut. 101 ud af 167 identificerede PtX-aktører har svaret på spørgeskemaundersøgelsen.

Download hele den erhvervsøkonomiske analyse her Power-to-X – et forretningsområde i fremvækst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063