Grimme solcelleanlæg kan bedst betale sig
Afskrivningsregler favoriserer den ’klodsede’ løsning og kan være skyld i, at mange fravælger de integrerede solcelleanlæg. Det mener blandt andet VE-Byg.
Modelfoto/Colourbox.
- Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit hoved, hvorfor man fremmer løsninger, som skæmmer bygningsmassen frem for løsninger, som kan det samme, men ikke skæmmer bygningsmassen, siger branchechefen for interessegruppen VE-Byg, Torben Kaas, til Ingeniøren.
Årsagen til de forskellige afskrivningsprocenter er, at Skat betragter en integreret løsning som en del af byggeriet, og det bliver derfor også afskrevet som et byggeri. Det vil sige fire procent årligt. Er anlægget i stedet monteret på et stativ, bliver det betragtet som produktionsudstyr, som kan afskrives med 25 procent af 115 procent af restværdien. Det skriver ingeniøren.
Forskelsbehandler solcelleindustrien
Hos solcelleproducenten Nordic Energy Group oplever man, at afskrivningsreglerne spiller en stor rolle, når folk køber solcelleanlæg.
- Når folk finder ud af, at man ikke kan afskrive så meget på de integrerede løsninger, så vælger de dem fra. Vi mister kunder på det, siger Niels Heidtmann, som er teknisk direktør ved Nordic Energy Group, til Ingeniøren.
Også hos Det Økologiske Råd vækker forskelsbehandlingen bekymring.
- Det har været meldt ud, at hvis man skal satse på et område for den danske solcellebranche, hvor den har en chance, så er det bygningsintegrationen. En stor del af de bygningsintegrerende løsninger i dag er faktisk fra danske producenter, siger Martin Bøndergaard, der er klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd, til Ingeniøren.
