23948sdkhjf

Atomaffald skal blive på Risø

Meget tyder på, at det omstridte radioaktive affald fra Danmarks hidtil eneste atomenergiprojekt ender med at blive, hvor det er - på Risø ved Roskilde.
Et enigt Folketing vedtog i 2003, at det radioaktive affald skal nedgraves på et geologisk sikkert sted i Danmark. En beslutning, der siden har vækket bekymring i de berørte kommuner. Men nu ser der ud til at være godt nyt på vej til de bekymrede kommuner.

Politikere fra begge fløje i Folketinget taler nu for at bremse byggeriet af et underjordisk slutdepot til affaldet. Affaldet skal i stedet blive på Risø eller sendes til udlandet, mener politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

I Skive, som er en af de kommuner, der er taget i betragtning til nedgravning af atomaffaldet, er borgmester Flemming Eskildsen lettet over, at afskaffelsen af det radioaktive affald igen er taget op til overvejelse.

- Det er positive udmeldinger, og det glæder os naturligvis at høre, at politikerne på Christiansborg nu bakker de fire udpegede kommuner op. Det er præcis den løsning, som vi arbejder for. Vi mener klart, at det sikreste er at opbevare affaldet over jorden, hvor man kan holde øje med det. Og når det skal ligge over jorden, kan det jo ligeså godt blive på Risø, siger Flemming Eskildsen i en nyhed på kommunens hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109