Tidligere Skykon-boss forlader Danmark
Jesper Øhlenschlæger har lukket de fleste at sine danske selskaber og vil nu starte forfra uden for Danmarks grænser.
Siden har Jesper Øhlenschlæger blandt andet været involveret i den grønne kapitalfond Dansk Egenkapital, som han imidlertid var nødt til at forlade i foråret 2012. Nu tager han skridtet videre og lukker sine selskaber Evo Holding, Evo Invest og Loop House Invest.
- Jeg begynder forfra nu, men det har jeg jo prøvet før. Men jeg må indrømme, at det er vanskeligere i dag. Ikke på grund af finanskrisen, men fordi omtalen af mig i forbindelse med først Skykon og siden Dansk Egenkapital har medført, at jeg er blevet stigmatiseret. Det er, som om man her i landet kun kan være enten Danske Banks direktør eller Klaus Riskær. Så mine fremtidige aktiviteter kommer formentlig til at ligge i udlandet, siger Jesper Øhlenschlæger til Jyllands-Posten.
Han er til gengæld noget tilbageholdende med at fortælle om fremtidsplanerne men afslører at der bliver tale om aktiviteter i energi-sektoren – formentlig i Nigeria, hvor Jesper Øhlenschlæger for nylig var på rejse.
I Danmark er den tidligere Skykon-boss nu kun indehaver af et enkelt selskab; Loop Holding som nu har skiftet navn til Selskabet af 21. maj 2012 ApS. Det selskab har han angiveligt valgt at bibeholde, fordi det indeholder et skattemæssigt underskud, der kan bruges ved fremtidige aktiviteter.