Ny EU-lov vil ramme mindre virksomheder hårdt: "De har ikke ressourcerne"
Hvordan arbejder virksomheder med bæredygtighed, når det gælder klima og miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse?
Det er det, som man som virksomhedsejer skal forberede sig på at rapportere, når det nye EU-direktiv, CSRD, træder i kraft. Direktivet er netop blevet vedtaget i EU-Parlamentet.
Og det vækker bekymring hos SMV Danmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder.
- Det bekymrer os ret meget, for selvom direktivet primært vil have betydning for de store virksomheder, så vil det også ramme de små og mellemstore virksomheder, som også skal levere opgørelser over deres bæredygtighedsaftryk til de store, siger Mia Amalie Holstein, der er vicedirektør i SMV Danmark.
Direktivet træder i kraft fra 2024 og gælder i første omgang store virksomheder med over 500 ansatte. Dansk Industri har dog tidligere peget på, at det også vil ramme underleverandørerne, som også udgør de små og mellemstore virksomheder.
Ifølge Mia Amalie Holstein vil det særligt få stor betydning for de mindre virksomheder.
- Det vil kræve store ressourcer af vores medlemmer, som de ikke har, fordi de ikke har DJØF’ere og HK’ere siddende klart til at løse denne slags opgaver. De ressourcer, som det her kræver, er så langt fra mange af vores medlemmers hverdag, siger hun.
De ressourcer, som det her kræver, er så langt fra mange af vores medlemmers hverdag Mia Amalie Holstein, vicedirektør, SMV Danmark
Dyr og besværlig vej
Mia Amalie Holstein forklarer som eksempel, at man som underleverandør skal kunne afrapportere, præcist hvilket aftryk ens materialer sætter. Det vil betyde, at man skal sætte sig meget detaljeret ind i de materialer, man bruger, hvor SMV Danmark i stedet mener, man bør have valgt en anden løsning.
- Vi mener, grundlæggende at direktivet er en dyr og besværlig vej at gå mod den grønne omstilling, når man i stedet kunne have ladet markedet løse omstillingen gennem en CO2-afgift, lyder det fra Mia Amalie Holstein.
Ifølge Dansk Industri kan kravene i det nye direktiv sammenlignes lidt med de krav, der allerede i forvejen er til finansiel afrapportering. Hos Dansk Industri er man også bekymret over de ressourcer, det vil kræve af virksomhederne, men man minder her om, at direktivet også kan have en positiv effekt.
- I bedste fald kan det her direktiv være med til at udrydde greenwashing, fordi det giver et meget tydeligt billede af virksomheders klima- og bæredygtighedsaftryk, og så vinder danske virksomheder på det, forklarer Marie Gad, der er chef for global udvikling og bæredygtighed hos Dansk Industri.
Om direktivet
CSRD skal erstatte det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD).
Hvor det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) kun omfatter omkring 11.700 virksomheder i EU, vil CSRD omfatte cirka 51.000 virksomheder.
Med CSRD forpligtes store virksomheder og børsnoterede SMV’er til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed. Visse tredjelandsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU omfattes også.
Virksomhederne skal rapportere om miljø, herunder klima, sociale forhold og virksomhedsledelse. Rapporteringen skal gives i årsrapporten og forsynes med en revisorerklæring.
Der er ved at blive vedtaget standarder, der skal fastsætte det nærmere indhold af de oplysninger, som virksomhederne skal rapportere.
Direktivet vil blive indarbejdet i dansk lovgivning, herunder årsregnskabsloven m.fl.
Kilde: Dansk Industri og Erhvervsstyrelsen