23948sdkhjf

Et skridt nærmere et grønt Region Sjælland

Det sjællandske regionsråd har bevilget 13 millioner støtte-kroner til udnyttelse af regionens potentiale indenfor bioenergi.
- Det er vores mål at blive en af Europas førende grønne regioner inden år 2020, og derfor har vi valgt at støtte et projekt, der skal sikre fuldt udbytte af det potentiale, vi har indenfor biogas, siger Peter Jacobsen, formand for Region Sjællands Miljø-, energi- og udviklingsudvalg.

Formålet med projektet er at få udarbejdet en række forskningsbaserede cases, der skal hjælpe blandt andet kommuner, landbrug og forsyningsselskaber med at afklare både økonomi, ressourcer og praktiske vilkår, når der skal etableres nye bioenergianlæg i regionen.

Der er i alt tale om 18 cases og det vurderes, at de kan danne et vurderingsgrundlag for op mod 40 nye anlæg i regionen. De første cases forventes klar i foråret 2013.

Viden skal gøre regionen grøn
- Når man bygger et biogasanlæg skal man for eksempel tage hensyn til, om der skal bruges husdyrgødning, industriaffald eller andre former for biomasse, forklarer Peter Jacobsen og tilføjer:

- Ved at stille så meget viden til rådighed som muligt opnår vi de bedste betingelser for en succesrig vej mod at blive en grøn region. Samtidig er vi med til at sikre, at de mange forskellige aktører på banen kommer i dialog med hinanden og kan udveksle viden og erfaring.

Energiklyngecenter Sjælland står for projektledelsen, der er et samarbejde mellem en række af regionens kommuner, Roskilde Universitetscenter, Copenhagen Capacity, Grønt Center og landboforeninger.

I Region Sjælland er der forholdsvis få bioenergianlæg i forhold til hvor mange anlæg, der potentielt kan opføres. Dertil kommer et stigende behov for at omstille naturgas- og kulbaserede anlæg til biomasse-baserede løsninger. De næste anlæg forventes opført eller udskiftet i løbet af 2014 og 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075