23948sdkhjf

Energiminister afliver forestilling om atomkraft i Danmark

Traditionel atomkraft i Danmark er et "no go", siger Lars Aagaard (M) til Børsen

Hvis den seneste tids offentlige debat om atomkraft havde ledt nogen til at tro, at kernekraften var på vej til Danmark, afliver Lars Aagaard (M), som er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, det nu en gang for alle.

I et interview med avisen Børsen, kalder han traditionel atomkraft i Danmark for et "no go".

- Traditionel atomkraft i Danmark, det er bare no go, siger Aagaard.

- Med den viden jeg har om omkostninger og muligheder - altså, hvad det vil kræve af politiske drøftelser, myndighedskapacitetsopbygning, udpegning af arealer og el-infrastruktur - så opfatter jeg det som helt off for Danmark.

Klimaministeren understreger desuden over for avisen, at der ikke markedsmæssigt er behov for atomkraft, fordi "sol og vind er billigere".

Atomkraftværker tager med den nuværende teknologi lang tid at anlægge.

16 forskere fra danske universiteter skrev mod slutningen af sidste år en rapport, der ifølge videnskabsmediet Videnskab.dk konkluderede, at atomkraftværker er "for langsomme og for dyre", hvad angår den grønne omstilling.

Henrik Lund, som forsker i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, sagde i den forbindelse til mediet, at atomkraftværkerne ikke er den hurtigste vej til grøn omstilling.

- Når man ser på de fakta, vi her fremlægger, står det klart, at hvis man vil gøre noget hurtigt i forhold til den grønne omstilling, er atomkraft ikke svaret.

Rapporten viser ifølge Videnskab.dk, at mens omkostningerne for sol- og vindenergi har været faldene, har omkostningerne for atomkraft været stigende.

- I dag er elektricitet fra ny atomkraft opført i Vesteuropa cirka dobbelt så dyr som elektricitet fra danske vindmølleparker og solcelleanlæg, selv når man forudsætter en levetid for atomkraftværket på 60 år, står der i rapporten, som er udgivet i oktober 2022.

Artiklen er en del af temaet Atomkraft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079