23948sdkhjf

Forbrugerrådet frygter nu ellov

Rådet mener, at en ophævelse af forsyningspligten kan resultere i urimelige prisstigninger for de forbrugere, der ikke kan gennemskue elmarkedet.
Hidtil har det danske elmarked fungeret ved, at strømmen leveres af en række udvalgte selskaber, der har fået bevilling til elproduktion af Energistyrelsen, som til gengæld kan regulere priserne, så forbrugerne ikke bliver snydt.

Den praksis er imidlertid imod reglerne i EU’s regler om fri konkurrence, og derfor vil klima- og energiminister Martin Lidegaard nu lade alle danske elkunder overgå til et kommercielt markedsprodukt. Det skriver Berlingske Business.

Midlertidig ordning
Det er imidlertid ikke nogen god ide, mener Forbrugerrådet. Her frygter chefkonsulent Martin Salamon, at det vil give eludbydere mulighed for urimelige prisstigninger overfor en række forbrugere, der ikke kan gennemskue elmarkedet.

- Med forslaget er der lagt op til, at alle de forbrugere, der ikke har valgt et markedsprodukt for deres elforsyning – og det er trods alt over 85 procent – bliver tvunget væk fra det regulerede forsyningspligtprodukt til et markedsprodukt, hvor der ingen garanti er for, at prisen er rigtig, siger Martin Salamon til Berlingske Business.

Martin Lidegaard fastslår dog, at der er tale om en midlertidig løsning, indtil Energistyrelsen om ca. et år kommer med nye regler for udbuddet af den danske elforsyning. Han understreger, at det er hans intention at skabe større konkurrence på området, og for at imødegå urimelige prisstigninger vil han tage kontakt til elselskaberne brancheorganisation for at sikre sig, at de ikke benytter overgangsordningen til at score en ekstra indtægt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.39