Klumme: Regulering og udvikling af fjernvarme
Bør fjernvarmen have ”særstatus” i reguleringen? – ja som energiinfrastruktur, der kan nyttiggøre forskellige varmekilder, og dermed til gavn for samfundsøkonomien, kan reducere de samlede omkostninger.
”Hvile i sig selv”-princippet har den afgørende egenskab, at forbrugeren beskyttes mod, at det monopol som fjernvarmen er, udnyttes. Bagsiden af medaljen er dog, at de mulige effektiviseringsgevinster der er, ikke realiseres og derfor ikke kommer fjernvarmekunden til gavn. Det vil sige, det kan medføre, at fjernvarmen ikke udvikles tilstrækkeligt, og at potentialet for effektivisering ikke realiseres. Dette vil ikke være til fjernvarmekundens fordel.
Hvordan realiseres flere synergier?
En forretningsorienteret tilgang indebærer normalt mulighed for gevinst – en gevinst som i dette tilfælde tilfalder kunderne hos det pågældende fjernvarmeselskab. Der sker i de danske fjernvarmeselskaber en væsentlig effektivisering, hvor lavere varmepriser er driveren. Spørgsmålet er, om det er en tilstrækkelig driver for udvikling? Eller om der bør være mulighed for en mere direkte og nærværende gevinst for de aktører, der forestår udviklingen?
Et aspekt af denne overvejelse er den værdiskabelse, som fjernvarmen bidrager med i det samlede energisystem, og til opnåelse af de politisk fastsatte klimamål. Her tænker jeg specielt på elsystemet, hvor den fortsatte udbygning med vindmøller indebærer behov for udnyttelse af overskudsel via fx varmepumper til fjernvarmeproduktion. Det vil sige, der er en direkte øget værdi af den vindmøllestrøm, der produceres i timer, hvor der ikke et direkte behov. Indirekte skaber fjernvarmen værdi ved at reducere behovet for at kraftvarmeværkerne drives alene pga. varmeproduktion, såkaldt tvangskørsel, der ellers ville medføre elproduktion til omkostninger under markedsværdien.
Så hvordan kan reguleringen skabe rammerne for en effektivisering af fjernvarmen? En pointe er her, at reguleringen af hele energisektoren skal tages med i betragtning, da der vil ske en større integration mellem fx el- og fjernvarmesektoren. Reguleringen skal således tage højde for de konkrete forhold, men også for de synergier der er ved netop den større integration. En forudsætning for disse synergier er netop et markedsbaseret energimarked, hvor de mest effektive producenter leverer til en fælles infrastruktur.
En anden væsentlig samfundsøkonomisk synergi er balancen mellem energirenovering af bygninger og effektivisering af fjernvarmeforsyning. Fjernvarmen består blandt andet af varme, der ellers ikke ville blive udnyttet, det vil sige et samfundsmæssigt spild. Derfor vil udnyttelse af denne varme have værdi for samfundet. Derved bruges ikke flere primære energiressourcer. Derfor kan det være mere fornuftigt at investere i at udvikle fjernvarme, fremfor at optimere bygninger til et minimalt energiforbrug.
Politisk regulering bør afspejle fjernvarmens værdiskabelse
Prisen er en parameter, men afgifter og CO2-kvoter udgør en væsentlig del af energipriserne, og eftersom de er politisk bestemte (CO2-kvoter handles på et marked, men mængden af kvoter er politisk fastsat).
Derfor vil reguleringen primært være politisk bestemt, herunder afgiftssatser og kvotemængder. Netop fordi reguleringen er politisk bestemt, er det politikernes opgave at skabe rammerne for, at de synergier der er ved samspillet mellem fx el- og fjernvarmesystemet realiseres. Fjernvarmen udgør en væsentlig del af fremtidens energiinfrastruktur – hvor væsentlig kender vi ikke svaret på, da det afhænger af, hvordan fjernvarmen udvikles. Denne udvikling sker bedst med en regulering, der afspejler den værdi, som fjernvarmen kan skabe. En værdi som udover billig og grøn varme til kunderne i øvrigt også skal måles i eksportindtægter og arbejdspladser.
Via videndeling kan mange lavt hængende frugter for effektivisering af fjernvarmen høstes, det kræver en organisation, der kan håndtere implementeringen. En klar vision for samfundets prioritering af fjernvarme, det vil sige for fjernvarmens nye rolle, kan medvirke til at skabe grundlaget for disse organisationsændringer, der fx kan indebære sammenlægning af fjernvarmenet.
Fjernvarmens ”særstatus” i reguleringen skal blot bestå i, at fjernvarmens værdiskabelse afspejles i de rammer, der er for fjernvarmen.
Kilde: Fjernvarmens Udviklingscenter
