23948sdkhjf

Kronprinsen skal lagre den første CO2 i Nordsøen

Onsdag 8. marts begynder lagringen af den første CO2 i den danske del af Nordsøen. 

Det sker ved begivenheden First Carbon Storage, der er arrangeret af INEOS og
Wintershall Dea - ledende partnere i konsortiet bag det danske Project Greensand.

First Carbon Storage løber af stablen på havnen i Esbjerg, hvor Kronprinsen officielt sætter gang i den første lagring af CO2 i den danske del af Nordsøen. 

Det oplyser Project Greensand i en pressemeddelelse.

Det sker, når Kronprinsen giver signal til at vende trafikken i Nordsøens rørledninger - 50 år efter Prins Henrik åbnede for produktionen af olie og gas fra den danske Nordsø.

Inden den første lagring af CO2 i Danmark officielt kan begynde, vil Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, give en eksklusiv videotale, ligesom klima-, energi-, og forsyningsminister, Lars Aagaard, vil give en tale fra scenen.

Afbøde klimaforandringerne

Danmark indtager en helt central rolle, når Project Greensand markerer First Carbon Storage. Fra havnen i Esbjerg bliver det for første gang i verden demonstreret, at der kan lagres indfanget CO2 transporteret på tværs af landegrænser offshore med det formål at afbøde klimaforandringerne. 

Danmark bliver altså centrum for en verdenspremiere, når Project Greensand viser, hvordan der kan skabes en international infrastruktur, som kan indfri potentialet for fangst og lagring af CO2.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.966