- Uret tikker virkelig hurtigt i øjeblikket, siger Peter Møllgaard. Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix

Store risici, betydelige udfordringer og lang vej i mål.

Det er ikke topkarakter, som regeringen får af Klimarådet, der rådgiver politikerne i klimaspørgsmål, i den årlige evaluering.

Godt nok er der nu en plan for, hvordan udledningen af drivhusgasser i 2030 skal nå målet om at være nedbragt med 70 procent i forhold til i 1990.

Men ifølge rådet er der en betydelig risiko for, at dele af planen ikke giver de store CO2-besparelser, man har håbet på.

Ifølge formand Peter Møllgaard, professor og dekan på Syddansk Universitet, er det særligt landbruget, der giver panderynker.

- Reduktionerne er baseret på umodne teknologier, og der er lagt præmisser ned over med regeringsgrundlaget, som er svære at opfylde.

Han peger på, at en varslet drivhusgasafgift, der skal drive omstillingen, ikke må ramme konkurrenceevnen eller beskæftigelsen:

- Hvis landbruget ikke må stilles dårligere end udenlandske konkurrenter, kan det være svært at indføre en afgift, som får det i en klimamæssig retning.

I 2020 blev der i Danmark udledt 44,9 millioner ton CO2-ækvivalenter. Det skal ned på 23,1 millioner ton årligt i 2030 for at nå målet.

CO2-ækvivalenter er en fælles enhed for de forskellige drivhusgasser som CO2 og metan, der påvirker klimaet forskelligt.

Tælles indgåede aftaler og indsats fra regeringsgrundlaget med, er der ifølge rådet nu en plan for de sidste 11,4 millioner ton i reduktioner.

Men der er betydelig risiko ved dele af den, herunder en anden central del - en skattereform for industrien.

Der er vedtaget en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2, men ifølge rådet kan der sættes spørgsmålstegn ved, om afgiften er høj nok.

Samtidig satses der stort på teknologien CCS, hvor CO2 gemmes i gamle oliefelter. Den er dog uprøvet i stor skala.

På den kortere bane er der også problemer med 2025-målet, hvor der skal være skåret 50-54 procent af udledningen.

Klimarådet vurderer, at der mangler aftaler om reduktioner på 0,9 millioner ton for at nå den lave ende - og ikke som regeringen tidligere har vurderet 0,4 millioner ton. Der er dog stor usikkerhed.

- Uret tikker virkelig hurtigt i øjeblikket, siger Peter Møllgaard.

- For at komme i mål kan man for eksempel indføre en afgift på diesel eller fremrykke eller forhøje drivhusgasafgifterne i industrien.

Der er også brug for stort fokus på EU's klimamål, lyder det fra rådet. Selv hvis de danske mål nås, ser vi ikke ud til at opfylde unionens.

/ritzau/