23948sdkhjf

Videnscenter lancerer ny solcelleberegner

Beregneren giver for første gang svar på, hvor store besparelser solcelleinstallatøren kan love husejeren ud fra, hvor meget solen skinner.
Det skriver Videncenter for energibesparelser, der sammen med revisions- og rådgivningshuset Deloitte, står bag den ny solcelleberegner, i en pressemeddelelse.

Solen skinner mere på Bornholm og i Skagen. I det hele taget er der flere solskinstimer langs kysten end inde i landet. Denne viden bliver nu brugt i en ny solcelleberegner, der dermed giver en mere præcis besparelsesberegning for solceller, end det hidtil har været muligt at lave.

- Der kan være temmelig stor forskel på besparelserne afhængig af, hvor huset ligger rent geografisk og selvfølgelig også, om huset vender mod nord, syd, øst eller vest. Derfor er det bestemt værd at lave den individuelle beregning, så man som solcelleinstallatør hverken lover for lidt eller for meget, siger centerleder Vagn Holk fra Videncentret og forsætter:

- Solcelleberegneren er så brugervenlig og enkel, at husejeren selv kan selv benytte den. Men vi mener, at det i ligeså høj grad er den professionelle solcelleinstallatører, der skal bruge beregneren til at give husejeren troværdige, uvildige beregninger. Dermed kan installatøren yde ekstra god vejledning og få flere med på solcellebølgen.

Med samarbejdet mellem Videncentret og Deloitte har der været både den relevante energitekniske og økonomisk-finansielle viden til stede til at udvikle beregneren.

Find solcelleberegneren på www.byggeriogenergi.dk under menupunktet ”værktøjer”.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094