23948sdkhjf

Yderligere tab på vej til DONG

DONG Energy taber naturgasstrid til Mærsk. Det i forvejen trængte energiselskab står dermed til at lide yderligere tab i milliardklassen i de kommende år.
Det skriver Berlingske Business.

Striden mellem energigiganten DONG Energy og Mærsk drejer sig om prisen for at sende naturgas gennem DONGs rørledninger i den danske del af Nordsøen.

I 2011 forlangte A.P. Møller-Mærsk en afprøvning af DONGs priser for transporten af naturgas. Det resulterede i første omgang i, at DONG måtte sænke tariffen fra 13 øre per kubikmeter til 10 øre. Men denne sænkning er dog langt fra nok, vurderer Energitilsynet ifølge Berlingske Business i en kendelse, der ventes offentliggjort fredag.

Ifølge avisen skal tariffen helt ned på mellem fem og syv øre per kubikmeter - til gavn for hele det danske samfund.

- Lavere tariffer vil alt andet lige gøre det mere attraktivt at investere på den danske sokkel i Nordsøen. En lav tarif kan altså være samfundsgavnlig, fordi den vil medføre en højere udnyttelsesgrad af de danske gasressourcer, siger Jeppe Danø, kontorchef i Energitilsynet, til Berlingske Business.

Koster DONG op imod 1 mia. kr.
For DONG Energy kommer afgørelsen til at betyde en lavere indtjening fremover samt en yderligere nedskrivning på rørledningerne i Nordsøen, og det kan ifølge avisen meget vel løbe op i omkring en mia. kr.

- Vi skal have studeret afgørelsen helt ned i detaljen. De her tariffer er sammensat af forskellige komponenter, så vi skal lige forstå helt nøjagtig, hvad det betyder, siger Henrik Poulsen, koncernchef i DONG Energy, til Berlingske Business.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125