Lidegaards udspil om solcellernes fremtid
En trappemodel, hvor støtten falder i takt med priserne på nye solcelleanlæg, og en ændring af nettomålerordningen, der skal gå fra årsafregning til timeafregning – det er blot en del af ministerens udspil.
Det udspil kom langt om længe tirsdag morgen, hvor ministeren præsenterede partierne bag energiforliget for regeringens udspil til en aftale om solceller. Et udspil, der blandt andet byder på en ændring af nettomålerordningen, mulighed for større private anlæg og en justering af støtteordningen med en såkaldt trappemodel.
Det er de favorable skatteregler, en meget attraktiv nettomålerordning og faldende priser på solceller, som har ændret markedet for solceller markant, der er baggrunden for, at regeringen nu vil tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning.
I det følgende kan du læse en beskrivelse af udspillet.
En ny solcelleordning skal kunne adressere følgende strategiske målsætninger, som den nuværende ordning ikke gør:
- Det skal ikke bare være muligt for parcelhusejere at udbygge med solcelleanlæg. Andre boligformer skal også tilgodeses, ligesom større solcelleanlæg, der er mere rentable, skal fremmes. Derfor øges støtten midlertidigt til større solcelleanlæg, der også er de mest effektive.
- Der er i dag et loft på 6 kW for de private anlæg. Det er uhensigtsmæssigt, hvis forbruget er større, eksempelvis fordi husstanden er stor, eller anlægget skal producere el til en varmepumpe. Derfor bør loftet for solceller afskaffes.
- Efterhånden som teknologier til vedvarende energi modnes, bør støtten tilpasses, så støttespild undgås. Det skete også med landvindmøller i forbindelse med energiaftalen fra marts. Regeringen lægger vægt på at få mest mulig vedvarende energi for pengene og bemærker, at små solcelleanlæg i dag får omkring 5 gange mere støtte pr. kWh end fx landvindmøller.
- Samtidig er det vigtigt for regeringen, at udbygningen ikke går i stå og at understøtte, at sol også spiller en rolle i fremtidens energisystem. Derfor etableres en trappemodel, hvor støtten falder i takt med den forventede faldende pris for nye solcelleanlæg. Dermed sikres det, at det vedvarende er attraktivt at investere i solcelleanlæg. Regeringen lægger vægt på, at nye anlæg skal være tilbagebetalt indenfor ca. 10 år.
- Fremtidens støtteordning skal medvirke til, at solcelleudbygningen og elforbruget passer til det ”smarte energisystem”, vi er ved at udvikle. Derfor skiftes fra årsafregning til timeafregning. I fremtiden bliver det helt afgørende for det samlede elsystem, at vind og sol indpasses bedre. Det kræver, at ellen bruges, når der er masser af den. Derfor giver det god mening at belønne folk mest, når de bruger el på samme tid, som solcellerne producerer den, hvorved belastning af det fælles net undgås. Det gør det nemmere og billigere at håndtere solcellestrømmen i forhold til elnettene.
- Endelig er det vigtigt for regeringen, at borgere, der allerede har investeret i solceller i tiltro til de gældende regler, får en fair overgangsordning og dermed mulighed for at tilbagebetale deres anlæg.
- Med den nye model for støtte til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg forventes en installeret effekt på 700-800 MW i 2020. Derfor skal Danmark have en strategi for solceller, der sikrer, at det er attraktivt at investere i solceller, samtidig med at regningen for statskassen og energiforbrugerne bliver så lille som muligt.
Se aftaleudkast her.
Kilde: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
- Det skal ikke bare være muligt for parcelhusejere at udbygge med solcelleanlæg. Andre boligformer skal også tilgodeses, ligesom større solcelleanlæg, der er mere rentable, skal fremmes. Derfor øges støtten midlertidigt til større solcelleanlæg, der også er de mest effektive.
- Der er i dag et loft på 6 kW for de private anlæg. Det er uhensigtsmæssigt, hvis forbruget er større, eksempelvis fordi husstanden er stor, eller anlægget skal producere el til en varmepumpe. Derfor bør loftet for solceller afskaffes.
- Efterhånden som teknologier til vedvarende energi modnes, bør støtten tilpasses, så støttespild undgås. Det skete også med landvindmøller i forbindelse med energiaftalen fra marts. Regeringen lægger vægt på at få mest mulig vedvarende energi for pengene og bemærker, at små solcelleanlæg i dag får omkring 5 gange mere støtte pr. kWh end fx landvindmøller.
- Samtidig er det vigtigt for regeringen, at udbygningen ikke går i stå og at understøtte, at sol også spiller en rolle i fremtidens energisystem. Derfor etableres en trappemodel, hvor støtten falder i takt med den forventede faldende pris for nye solcelleanlæg. Dermed sikres det, at det vedvarende er attraktivt at investere i solcelleanlæg. Regeringen lægger vægt på, at nye anlæg skal være tilbagebetalt indenfor ca. 10 år.
- Fremtidens støtteordning skal medvirke til, at solcelleudbygningen og elforbruget passer til det ”smarte energisystem”, vi er ved at udvikle. Derfor skiftes fra årsafregning til timeafregning. I fremtiden bliver det helt afgørende for det samlede elsystem, at vind og sol indpasses bedre. Det kræver, at ellen bruges, når der er masser af den. Derfor giver det god mening at belønne folk mest, når de bruger el på samme tid, som solcellerne producerer den, hvorved belastning af det fælles net undgås. Det gør det nemmere og billigere at håndtere solcellestrømmen i forhold til elnettene.
- Endelig er det vigtigt for regeringen, at borgere, der allerede har investeret i solceller i tiltro til de gældende regler, får en fair overgangsordning og dermed mulighed for at tilbagebetale deres anlæg.
- Med den nye model for støtte til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg forventes en installeret effekt på 700-800 MW i 2020. Derfor skal Danmark have en strategi for solceller, der sikrer, at det er attraktivt at investere i solceller, samtidig med at regningen for statskassen og energiforbrugerne bliver så lille som muligt.
Se aftaleudkast her.
Kilde: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
