23948sdkhjf

Regeringen betaler solceller med vindmøller

Ved at udskyde etableringen af to store havmølleparker vil regeringen sikre elkunderne mod, at satsningen på solceller får deres elregning til at stige.
Det skriver Ingeniøren med afsæt i regeringens oplæg til en ny støtteordning. Et oplæg, der ordret siger:

- Støtteomkostninger i forbindelse med den fremadrettede udbygning af vedvarende energi fra
solceller og øvrige små VE-anlæg, der leveres til elnettet, finansieres over PSO-ordningen.

Ifølge EPN.dk kan de private elkunder med regeringens udspil allerede fra næste år se frem til en regning på 370 mio. kr. – et beløb, der inden 2020 vil lande på i alt 2,0 mia. kr.

Men for at forhindre en markant stigning i elregningen vil regeringen udskyde andre store investeringer i vedvarende energi.

Ifølge aftaleudkastet lægger regeringen således op til, at de to store havvindmølleparker Horns Rev 3 i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen skal bygges ét år senere end det planlagte. Derved vil parkerne blive indviet i 2018 i stedet for 2017 – men skal dog stadig som planlagt være fuldt udbygget i 2020. Ved at udskyde etableringen af de to parker, der ligeledes finansieres over PSO-ordningen, kan staten nemlig hente betydelige besparelser, som kan være med til at holde elregningerne nede. Skriver Ingeniøren.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109