23948sdkhjf

Nyt om navne: Nye repræsentanter i SEAS-NVE

De nye medlemmer af SEAS-NVE’s repræsentantskab i Kalundborg, Næstved og Lolland er nu fundet.
Seks nye repræsentanter kan nu se frem til minimum fire år som medlemmer af SEAS-NVE’s repræsentantskab. Repræsentanterne vælges for fire år ad gangen, og i år var det valgområderne Kalundborg, Næstved og Lolland, der stod for tur.

10 nuværende repræsentanter har ikke ønsket at genopstille og 19 af de eksisterende re-præsentanter fortsætter som repræsentanter og ambassadører for SEAS-NVE ude i lokal-områderne.

Repræsentantskabet er det øverste organ i SEAS-NVE. I et andelsselskab som SEAS-NVE vælges repræsentantskabet blandt andelshaverne, og de repræsenterer dermed samtlige andelshavere. Repræsentanterne bidrager til at præge udviklingen i SEAS-NVE og skal sikre, at selskabet holder fokus på at skabe værdi for andelshaverne. Som selskabets øverste organ beskæftiger repræsentantskabet sig med de energipolitiske temaer i regionen og har desuden til opgave at vælge SEAS-NVE’s bestyrelse samt at godkende regnskabet.

Repræsentantskabet i SEAS-NVE består af 150 medlemmer, der er valgt i 16 valgområder, og der er valg hvert fjerde år. De 16 valgområder er igen inddelt i fire valggrupper, således at der hvert år er en valggruppe på valg.

Ganske usædvanligt oplevede SEAS-NVE i år for første gang, at der i de tre valgområder, ikke stillede flere kandidater op, end der skulle vælges. Der har derfor ikke været tale om kampvalg noget sted.

De nye repræsentanter indtræder i repræsentantskabet i forbindelse med repræsentant-skabsmødet i SEAS-NVE den 24. april 2013.

De nye repræsentanter er:
Hans Jørgen Jensen, pensionist
Martin Ladefoged, salgskonsulent i SEAS-NVE
Kim Hjulmand, afdelingschef
Jens Hansen Jaszczak, revisor
Brian Friis, tekniker i SEAS-NVE
John Vinsbøl, Udviklings-& centerchef
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062