23948sdkhjf

Kina åbner døren for grønne danske virksomheder

De seks danske cleantech-virksomheder Cowi, Grundfos, Haldor Topsøe, AVK, Novozymes og Halse har været på eksportfremstød i Kina.
Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, deltog i turen, der startede med et møde med viceguvernøren i Zhejiang-provinsen, Mao Guanglie, den 12. november.

Ifølge den kinesiske regerings 12. femårsplan vil den fremtidige kinesiske økonomiske udvikling have fokus på bæredygtig vækst og prioritering af energioptimering. Zhejiang er en af de rigeste og mest udviklede provinser i Kina og forventes at indtage en ledende rolle i den kinesiske overgang til en grønnere økonomi.

Da Danmark er førende inden for energi- og miljøområdet, har Eksportrådet i Kina arrangeret en promoveringstur for de danske virksomheder til Zhejiang. Tirsdag den 13. november åbnede ambassadør Petersen ”Zhejiang-Denmark Sustainable Development Seminar”, som var en del af eksportfremstødet.

- De danske virksomheder, som er her i dag, repræsenterer førende teknologier inden for energi- og miljøområdet. Det er mit ønske, at de danske virksomheder vil bidrage til det grønne økonomiske mirakel i Zhejiang-provinsen også i fremtiden, sagde ambassadør Petersen.

På seminaret, hvor Zhejiang-regeringen deltog, præsenterede de danske virksomheder deres løsninger inden for energiproduktion, urbanisering, fjernvarme, vandinfrastruktur og energieffektive industrier.

Den 14. november fandt “2012 Ningbo-Denmark Clean-Tech Match Making” seminaret sted. Seminaret fokuserede på at forstå de seneste udviklingsstrategier i retning af energieffektivitet og miljøbeskyttelse i Ningbo. Udover de seks tidligere nævnte virksomheder deltog Ningbos lokalregering. Seminaret blev ledet i et samarbejde mellem den danske ambassade i Beijing, Ningbos regering og Nordic Industrial Park (NIP) i Ningbo. Der er 36 danske virksomheder i Ningbo.

Seminarerne etablerede et netværk med Ningbo og Zhejiangs regeringer og dannede grundlag for yderligere samarbejde i fremtiden. Under seminarer udtrykte de kinesiske aktører en stærk interesse i de danske grønne og cleantech-teknologier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095