23948sdkhjf

Syddjurs Kommune og NRGi i nyt klimapartnerskab

Syddjurs Kommune og NRGi har netop underskrevet en klimapartnerskabsaftale. Dermed skal NRGi hjælpe kommunen til at spare på energien.
Klimapartnerskabsaftalen mellem Syddjurs Kommune og NRGi indebærer en fælles vision om at bidrage til et sundt og fremtidssikret miljø. Fokus i aftalen ligger på energibesparende tiltag i kommunen.

- Som kommune har vi nogle forpligtelser til at spare på energien, og vi har nogle dygtige medarbejdere, som er gode til at tænke det ind i de renoveringer og projekter, vi løbende sætter gang i i kommunen. Men med klimapartnerskabsaftalen med NRGi får vi en ekstra sparringspartner, som kan hjælpe os med at opfylde vores visioner på klimaområdet, sagde Kirstine Bille, borgmester i Syddjurs Kommune.

NRGi ser frem til samarbejdet med kommunen og dens borgere, et samarbejde der allerede er godt i gang.

- Som andelsselskab har vi fokus på langt mere end at sælge el. En af vores vigtigste forpligtelser er netop at hjælpe til fokus på energibesparelser og omstilling til vedvarende energi, og vi ser frem til et tættere samarbejde med Syddjurs Kommune. Ved at indgå i styregruppemøder får vi et indgående kendskab til kommunen og kan derfor være med til at pege på de bedste løsninger, som reducerer energiforbruget og CO2-udslippet, fortæller Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.

Målet med klimapartnerskabsaftalen er blandt andet at sænke Syddjurs Kommunes CO2-udledning med to procent om året frem til 2025.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094