23948sdkhjf

Danmark får sin helt egen energimesse

Den 23.-25. maj 2013 præsenterer Bella Center landets første og største energimesse, ENERGY EUROPE.
Den nye messe bliver afviklet med både national og international opbakning og skal være medvirkende til at sikre Danmarks placering på landkortet som verdens førende indenfor vedvarende energi og cleantech.

ENERGY EUROPE i Bella Center er lige nu i fuld gang med at opfylde sit mål om at samle alle interessenter inden for bæredygtig energi under ét tag. Den nye messe bliver afviklet med både national og international opbakning fra blandt andre Dansk Industri, Copenhagen Cleantech Cluster, DS-Håndværk, Dansk Energi, brancheorganisationen Vindmølleindustrien og EREC (European Renewable Energies Council).

- Det er glædeligt, at så store dele af energi- og cleantech-branchen viser deres opbakning til ENERGY EUROPE, da vi gennem videndeling på tværs af industrier og landegrænser kan blive klogere på, hvordan andre har løst udfordringer og lavet smarte løsninger. I sidste ende er vi alle sammen interesserede i at fremme vedvarende energi mest muligt, og messen kan derfor fungere som introduktion til den brede palet af energiteknologier og herunder også vindenergi, siger adm. direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg.

Særlig europæisk opbakning
ENERGY EUROPE er den første energimesse til at få fuld opbakning fra paraplyorganisationen for vedvarende energi i EU, EREC.

- EREC er glade for at støtte ENERGY EUROPE, idet konceptet omkring en messe for fuldt fornyelige energikilder giver mulighed for at åbne op til både nye markeder og nye personer. Danmark er et af hjemstederne for vellykkede politikker med hensyn til bæredygtig energi og klimavenlig energiforsyning. Danmark er desuden et fremragende valg som vært for en begivenhed, der sætter fokus på de skandinaviske og østeuropæiske markeder i 2013. Gennem én udstilling og ét marked vil denne begivenhed tilvejebringe et vigtigt mødested for alle de største aktører og beslutningstagere i branchen. Sammen med de danske partnere og arrangører ønsker EREC at bringe verdens nøgleaktører inden for energiforsyning til ENERGY EUROPE, fortæller Rainer Hinrichs-Rahlwes, direktør i EREC.

Salgs- og marketingdirektør Jacob Schmidt fra Bella Center, der arrangerer ENERGY EUROPE, er glad for den store opbakning.

- Danmark er hjemland for vedvarende energi og en ledende spiller i den energi turn-around, som foregår netop nu. Det er derfor det perfekte tidspunkt til at skabe en innovativ, international showcase for alle vedvarende energi- og cleantechindustrier. ENERGY EUROPE er det ideelle nationale og internationale udstillingsvindue samt det vigtigste mødested for alle i industrien, og vi er glade for at så mange vigtige spillere bakker op om messen, siger han.

Messen åbnes, blandt andet, af EU-kommissær for klima Connie Hedegaard og klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard og har en stor konferencedel med seminarer, præsentationer og workshops.

ENERGY EUROPE er en årlig tilbagevendende messe og konference og afholdes første gang den 23.-25. maj 2012 i Bella Center.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078