23948sdkhjf

Semco Maritime har fuld fart på ingeniørafdeling i Singapore

Flere og flere danske underleverandører til olie- og gasindustrien etablerer sig med kontor i Singapore. En af dem er Semco Maritime, der for et år siden oprettede ingeniørafdeling i Singapore.
- Olie- og gasindustrien er i vækst, og vi kunne konstatere, at vi havde svært ved at finde tilstrækkelig arbejdskraft i Danmark. I Singapore var vi allerede i gang, kompetencerne var til stede, og branchen var der. Derfor blev det i Singapore, vi oprettede en ingeniørafdeling, der arbejder på projekter i Danmark, fortæller Freddy Munk Larsen, der er Senior Vice President i Semco Maritime og ophavsmanden til den nye ingeniørafdeling.

Semco Maritimes ingeniører i Singapore er fordelt på to afdelinger. En afdeling på 40 mand, som arbejder på projekter til det lokale marked, og den nye afdeling på 20 mand, som arbejder på projekter i Danmark. Ambitionen er en samlet bemanding på cirka 200 ingeniører i Singapore inden for de kommende år.

Distanceledelsen er i fokus
Semco Martime lægger danske opgaver i den nye ingeniørafdeling, og erfaringerne efter det første år er, at det er bedst at lægge hele opgaver på Singapore-kontoret.

- Vi har gjort rigtig meget for at organisere samarbejdet mellem Danmark og Singapore, og det viste sig, at det var sværere, hvis ingeniørerne i Singapore skulle med ind på mindre dele af opgaver, som ellers blev løst i Danmark. Vores erfaring er også, at det er afgørende at tilføre spændende opgaver for at fastholde ingeniørerne. Der er ingen tvivl om, at kompetencerne er til stede i Singapore, men der skal være styr på distanceledelsen for at få en ny afdeling til at fungere, fortæller Freddy Munk Larsen.

Semco Martime er en af flere virksomheder, der i disse dage deltager på OSEA-messen i Singapore.

Læs også: Dansk olie og gas trækker mod Singapore

Kilde: Eksportforeningen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078