23948sdkhjf

Solcelleejere kan se frem til ekstraregning

Energiselskaberne vil i stigende omfang begynde at opkræve betaling, når Danmarks næsten 50.000 solcelleanlæg sender strøm på el-nettet.
Det skriver P4 Østjylland.

Hidtil har de danske solcelleejere ikke betalt for at sende strøm på el-nettet, men den praksis ser nu ud til at ændre sig.

I Østjylland har Østjysk Energi i Odder meldt ud, at selskabets 1.700 ejere af solcelleanlæg fra 2014 kan se frem til at skulle betale 600 kr. om året for et seks kilowatt anlæg. Og flere andre energiselskaber forventes at følge eksemplet.

- Der er ikke nogen tvivl om, at el-selskaberne fra og med næste år vil opkræve mere i netbetaling fra solcelle-kunderne, end vi har set de to foregående år, siger afdelingschef Torben Møller Pedersen fra Dansk Energi til P4 Østjylland.

Kun til at dække udgiften
Også hos Energitilsynet, der skal godkende den nye udgift, er forventningen, at den nye post på el-regningen vil brede sig.

- De må selvfølgelig tage de omkostninger, der er forbundet med at administrere solcelle-anlæggene, siger afdelingschef i Energitilsynet, Otto Skrubbeltrang, til P4 Østjylland.

En ny ekstraregning kommer kun til at gælde for de solcelleejere, der har købt solcelleanlæg inden årets udgang. Efter nytår er loven ændret, så solcelleejere automatisk betaler for at bruge el-nettet, skriver P4 Østjylland.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157