23948sdkhjf

Vindmølleforening vil myter til livs

Med ny artikel-serie vil Danmarks Vindmølleforening begå seriemord på en række myter om vindmøller.
Debatten om nye vindmøller bølger i lokalaviserne, på borgermøderne, på sidelinjen til fodboldkampen og så videre. Og der er akut mangel på saglig, sober og konkret viden. Det mener Danmarks Vindmølleforening.

I en række nye ”mytedræbere” har foreningen derfor valgt at formidle komplicerede faktuelle oplysninger ud til folk i en kort og populær form.

- Et eksempel er myterne om støj fra vindmøller og manglen på proportioner i debatten, siger direktør i Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre.

Den første myte myrdes
Vindmøller er ikke lydløse. Men de er en del af en nødvendig infrastruktur, der giver os forureningsfri strøm. Og så adskiller lyden fra vindmøller sig ikke fra andre lydkilder omkring os.Til gengæld er støjgrænserne for vindmøller absolutte max-grænser uden dispensationsmuligheder. Også for lavfrekvent støj. Støjen fra industri og trafik skal til sammenligningblot gennemsnitligt over en periode ligge under en vejledende grænse.

5.000 boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 dB støjgrænsen - uden dog nødvendigvis at være generet.Til sammenligning vurderer Miljøstyrelsen, at 785.000 boliger er belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB.


Serien vil løbende blive udbygget, men de første 7 mytedræbere kan allerede nu findes på www.dkvind.dk.

Dræbte myter
• Vindkraft er ikke dyrt for samfundet. Tværtimod er vindmøller - især på land - den billigste form for ny elforsyning.
• Vindkraft er ikke dyrt for elforbrugerne. I 2011 betød vindkraften 3,8 øre/kWh på elforbrugerens elregning. Hertil kommer de skjulte miljø- og helbredsomkostninger. Samtidig har vindkraften en prissænkende effekt på den generelle elpris på 2-3 øre/kWh.
• Vindmøllestrømmen foræres ikke væk til udlandet. Danmark har derimod tjent 10 mia kr. på elhandlen de seneste 10 år.
• Der er ikke en generel modstand mod vindkraft. Et massivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft. Af næsten 500 negative læserindlæg i aviserne i de første 10 måneder af 2011 var over 60 procent skrevet af de samme fire personer.
• Vi behøver ikke flere vindmøller i landskabet. Ca. 3.000 nye, moderne landvindmøller kan dække halvdelen af elforbruget i 2020. I dag står der ca. 4.500 vindmøller i Danmark.
• Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at vindmøller giver negative, direkte helbredseffekter. Derimod ved man med sikkerhed, at der ved elproduktion med gas og kul – udover drivhusgasser - udledes en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der gør mange syge og i værste fald fører til for tidlig død.
• Vindmøller er ikke lydløse. Men der er bindende støjgrænser uden dispensationsmuligheder. 785.000 boliger skønnes belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB. 5.000 boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 dB støjgrænsen.en strøm uden negative påvirkninger på sundhed, miljø og klima.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078