23948sdkhjf

YIT skaber energibesparelse i størrelse XL

I løbet af de sidste tre år har Wavin i Hammel målrettet arbejdet med investeringer og tiltag, der både sparer energi, penge og samtidigt højner arbejdsmiljøet.
Wavin, som fremstiller rørsystemer i plast, har fået hjælp af deres samarbejdspartner gennem mere end ti år, YIT, til at få øje på de områder, hvor der kan spares på energien.

Med et eTjek, der indeholder et grundigt tjek af virksomhedens energiform, blev bygningen gennemgået fra A til Z – hvor også de mennesker, der bruger bygningen til daglig, bliver inddraget. Det resulterede blandt andet i et genvindingsanlæg i størrelse XL hos Wavin, der allerede nu – efter bare et halvt år – kan dokumentere økonomiske besparelser og en forbedring af indeklimaet.

- Med det nye genvindingsanlæg bruger vi den overskudsvarme, som vores produktionsanlæg genererer, til at mindske vores forbrug af naturgas til opvarmning af vores bygninger. Udover den markante reduktion af energiforbruget, mærker vi også en markant forbedring af indeklimaet, da vi ved hjælp af de nye tiltag blandt andet ikke længere oplever kuldeindfald. Desuden filtrerer det nye anlæg også udefrakommende skidt fra, som dermed ikke længere generer i produktionshallerne, siger Per Madsen, mellemleder i vedligehold hos Wavin.

Opdeling af investeringerne
Der har været tale om en investering på knap 1 mio. kr. for Wavin, og den vil være betalt tilbage i løbet af tre år. Allerede nu et halvt år efter installationen kan man se en markant reduktion af energiforbruget fra ca. 700.000 kw/h til 100.000 kw/h.

- Energibesparende investeringer behøver ikke være langvarige og komplicerede, men kan deles op i mindre stykker. Det betyder, at små og mellemstore virksomheder kan få hjælp til at afdække og implementere mulighederne for at optimere på energien, så man fremtidssikrer virksomheden, uden at det vælter budgettet, siger projektleder og energirådgiver ved YIT, Claus Weber.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084