Klumme: Fjernvarme er værdifuld infrastruktur for samfundet
Udmøntningen af energiforliget er så småt begyndt, bl.a. ser det nu ud til at eldrevne varmepumper med afgiftsændringer kan blive rentable.
Anvendelsen af biomasse til fjernvarme er et af de store spørgsmål. Med den sandsynlige konvertering af Studstrupværket fra kul- til træpillefyring, vil der relativt hurtigt blive opnået store reduktioner i CO2-emission fra kraftvarmeproduktionen.
Men er det en entydig god udvikling? Et dilemma er anvendelsen af biomasse. Et andet dilemma er, hvilken forsyningsstruktur – central/decentral – der er bedst. Drevet af ønsket om mere vedvarende energi og større diversificering af energikilderne til fjernvarmen, er der en spændende udvikling i gang.
Biomasse – hvordan bør det anvendes?
Et spørgsmål er, hvorvidt import af biomasse er en bæredygtig løsning på sigt. Både økonomisk og miljømæssigt. Konvertering til biomasse i en overgangsfase kan være fornuftig. Men hvor går grænsen for, hvornår en biomassekedel skal skrottes?
Det er nu muligt for nogle mindre værker at vælge at anvende biomasse (under 1 MW). Dette kan være en fornuftig løsning for lokalt at sikre rimelige varmepriser. Men det binder samtidig midler i en teknologi og en anvendelse af biomasse, som samfundet muligvis ikke ønsker på et senere tidspunkt. Hvis denne ændring sker inden udløbet af den tekniske levetid, er der tale om et samfundsøkonomisk tab.
Fordelen ved at gøre det er, at konkrete problemer med høje varmepriser kan løses. Det er således en afvejning af forholdene for et antal fjernvarmeforbrugere ift., hvordan samfundet ønsker at anvende biomasse. Så hvordan anvendes biomasseressourcer bedst? Det er oplagt at bruge egne og lokale ressourcer. Ikke-termisk produktion såsom vind, sol og geotermi er oplagte. Biomasse til biogasproduktion vedrører også udnyttelse af lokale ressourcer. Hvor stor en andel af biogassen der så skal anvendes til fjernvarmeproduktion, må baseres på en nærmere vurdering.
Et andet spørgsmål er, hvilke mængder af biomasseressourcer der er til rådighed. Her er der forskellige bud, og i sidste ende afhænger det dels af et politisk valg om produktion af fødevarer eller energiafgrøder, og dels hvilket marked der tilbyder den bedste pris til producenterne af biomasse, og hvilke afgrøder det bedst kan betale sig at dyrke. Fjernvarmens interesse er at sikre en stabil forsyning af energiressourcer til en rimelig pris, der kan give en vis sikkerhed for de energikildeafhænge investeringer. En dialog og mere samarbejde mellem producenterne af biomasse og fjernvarmebranchen kan bidrage til at identificere de fælles synergier, der kan være ved øget anvendelse af biomasse i fjernvarmen.
Fjernvarmen er som energiinfrastruktur med til at sikre nyttiggørelse af bl.a. vindmøllestrøm og overskudsvarme. Fjernvarmen kan også i kraft af sin lokale tilstedeværelse spille en rolle i løsningen af andre samfundsudfordringer. Fx vandmiljøet, hvor høst af biomasse på engarealer kan reducere udvaskningen af næringsstoffer til gavn for vandmiljøet. Denne biomasse kan fx anvendes til biogasproduktion, der så fx kan anvendes til fjernvarmeproduktion. Pointen er, at transportafstanden er relativ lille, dvs. fjernvarmens lokale placering er et argument for anvendelse af ressourcerne til fjernvarmeproduktion.
Central eller decentral forsyningsstruktur
En af fjernvarmens styrker er, at den kan nyttiggøre lokale ressourcer. En decentral forsyningsstruktur er en fordel ved introduktion af nye vedvarende energikilder. Den fluktuerende produktion fra sol og vind medfører behov for lagre og/eller en produktionskapacitet, fx biomasse eller biogas, der kan supplere den fluktuerende produktion fra sol og vind.
Investeringer i den nye produktionskapacitet, herunder fx også geotermi, kan være svære at håndtere for et enkelt fjernvarmeværk. Et større varmegrundlag kan øge udnyttelsen af investeringerne, fx en geotermiboring.
Dette taler for, at fjernvarmeværker der står og skal træffe beslutning om ny produktionskapacitet overvejer samarbejde – administrativt og/eller konkret med sammenlægning af fjernvarmenettene – med andre værker. Dette kan dels rationalisere driften, og dels skabe et bedre beslutningsgrundlag for de investeringer, som fjernvarmeselskaberne står overfor i de kommende år.
For at undgå at nogle af de nye løsninger vil blokere/hindre en bedre løsning på længere sigt, skal der være mere energiplanlægning på nationalt niveau. De analyser der er på vej jf. energiforliget vil belyse dette nærmere.
At se fjernvarme som en infrastruktur, der kan give bedre udnyttelse af investeringer og større mængde VE (sol, vind, geotermi) er et vigtigt udgangspunkt for at kunne konkretisere den værdiskabelse, som fjernvarmen bidrager med.
Fjernvarmen er meget præget af lokal aktivitet, og med behovet for flere og nye vedvarende energikilder er der behov for at overveje sammenkobling af flere fjernvarmesystemer. Det er analogt til udviklingen i elsystemet for år tilbage. Selvom en afgørende forskel er større omkostninger ved sammenlægning af fjernvarmesystemer, så vil de synergier, vi kan opnå både ved at vælge de rigtige investeringer, bedre udnyttelse af investeringer og optimeret drift, være betydelige.
Dvs. fjernvarmen vil blive bundet mere sammen til større systemer, men som sammenkoblede decentrale systemer, der kan skabe mulighed for bedre udnyttelse af investeringer og optimering af drift. Samlet vil det medføre relativt lave varmepriser.
Forrentning af indskudskapital
Den aktuelle sag om forrentning af indskudskapital undergraver tilliden til fjernvarmen – det er ikke det, fjernvarmen har brug for. Fjernvarmen har brug for tillid for at udfylde sin rolle. Det er derfor interessant, når politikerne har fokus på denne problemstilling, og vil forsøge at forhindre, at omkostningerne for fjernvarmekunderne øges.
Problemstillingen vedrører reguleringen af fjernvarmen, herunder hvile-i-sig-selv princippet. Det kan være en god idé at forrente indskudskapital. Det kan fremme investeringer i fjernvarmen. Men den værdi, der på denne måde trækkes ud af fjernvarmen, skal modsvares af konkretisering af den værdiskabelse, som fjernvarmen indebærer – fx klima- og miljøforbedringer.
Fjernvarmen bidrager til en række fælles goder for samfundet, som ikke er værdisat. Lokalt skal varmeprisen være kostægte – det er et godt princip til at sikre tilliden til fjernvarmen. Lokale omkostninger, der medfører generering af værdi for systemet eller samfundet, skal på en eller anden måde betales af ”samfundet” eller værdisættes. Ellers risikerer man, at disse værdier ikke genereres (at fjernvarmesystemerne ikke udbygges). Dette finder i dag delvist sted via elmarkedet (fx regulerkraftmarkedet), men mon det afspejler den reelle samfundsmæssige værdi af at have et fjernvarmesystem?
Kilde: Fjernvarmens Udviklingscenter
