23948sdkhjf

Sønderjylland får verdens største solfangeranlæg

Fra 2014 vil fire kæmpestore solfangeranlæg skyde op i Sønderjylland, hvor de skal erstatte 50 procent af naturgassen hos fire fjernvarmeværker.
Det skriver ByensEjendom.

Hvert af de fire anlæg bliver på mellem 40.000 og 80.000 kvadratmeter, dermed bliver de større end de nuværende sværvægtere i henholdsvis Marstal på Ærø og Riyadh i Saudi Arabien.

De store anlæg skal ligge i Løgumkloster, Toftlund, Gram og Vojens og vil bestå af en udbygning af de bestående fjernvarmeværker i byerne.

- Projekterne betyder, at borgerne bliver afkoblet afgifter til brændsel. Dermed kan de mindske deres varmeregning med mellem 15 og 20 procent. I dag er solfangerne den billigste løsning i forhold til alternativer som naturgas og biomasse, selv om de indtil videre er afgiftsfritaget, siger projektleder i Rambøll Flemming Ulbjerg til ByensEjendom. Rambøll er totalrådgiver på projekterne.

Unikt for Danmark
- Årsagen, til at vi kan opføre solfangerne i storskala, er, at der eksisterer mange danske fjernvarmeværker, som vi kan afsætte varmen til. Det er unikt for Danmark. Derfor vil der formentligt gå noget tid, inden der kan bygges de samme storskala-solfangere i andre lande. Der er dog anlæg undervejs, som forsyner forskellige industrier med varme fra sådanne anlæg, siger Flemming Ulbjerg til ByensEjendom.

Sammen med solfangeranlæggene skal der opføres sæsonvarmelagre, der kan gemme energien til dage, hvor solen ikke skinner. Lagrene kan indeholde mellem 100.000 og 200.000 kubikmeter vand, og de graves godt ti meter ned i jorden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109