23948sdkhjf

Fly finder 68 brud på fjernvarmerør i Aarhus

Luftfotos kan hjælpe til at finde utætheder og brud på fjernvarmerørene langt tidligere. Overflyvninger har i Aarhus Kommune blandt andet afsløret 68 brud på fjernvarmerørene.
Konsulentfirmaet COWI har som en del af et forsøg overfløjet Aarhus Kommune og fra luften fortaget en termografering af fjernvarmenettet. På den måde har man fundet frem til 68 brud på fjernvarmerørene og omkring 185 steder, hvor der kan være brug for bedre isolering eller udskiftning af rør. Det skriver P4 Østjylland.

Hvor fjernvarmeværkerne ofte først opdager lækager, når de kan registrere, at større mængder vand forlader ledningsnettet, så bliver de med denne metode gjort opmærksomme på brud langt tidligere.

- Hvis det kun er en mindre lækage, så trænger der vand ud, som gør at isoleringen bliver våd. Så bliver den også varm, og det kan man se på termograferingen, men man kan ikke se, hvor meget vand, vi bruger på et ledningsnet, fortæller funktionsleder Kjeld Bo Andersen fra AffaldVarme i Aarhus til P4 Østjylland.

En anden stor fordel ved termografering fra luften er ifølge projektleder hos COWI, Claes Bergholdt Hviid, at man kan komme til i områder, der ikke er tilgængelige i bil eller på indhegnede fabriksgrunde, parker og marker, hvor ledninger løber. Det skriver P4 Østjylland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094