23948sdkhjf

Danske patentansøgninger til Europa faldt i 2012

Antallet af europæiske patentansøgninger steg sidste år med 5,7 procent og gjorde 2012 til et rekordår. Men Danmark halter bagefter.
Det viser nye tal fra de Europæiske Patentmyndigheder (EPO).

I Danmark faldt antallet af ansøgninger fra 2.234 i 2011 til 2.215 i 2012. Det er et fald på
0,8 procent, men dog stadig nok til at sikrer Danmark en fortsat 17. plads på den globale liste over europæiske patentansøgninger.

USA ligger helt fremme i feltet med hele 24,7 procent af alle Europæiske Patentansøgninger. Kina ligger fortsat på en fjerdeplads, men nærmer sig Tyskland på tredjepladsen med en væsentligt større vækst end den nærmeste konkurrent. Samtidig fastholder Rusland sin 22. plads på trods af et fald i ansøgninger på 7,7 procent. Ecuador var det land som stod for den procentuelt største stigning i 2012. Her steg antallet af europæiske patentansøgninger med hele 59,7 procent.

USA på stabil førsteplads
Ved sammenligning af tallene over de seneste fem år fremkommer interessante mega-trends. USA ligger stabilt på førstepladsen med ca. 25 procent af alle indleverede ansøgninger. De asiatiske lande med Japan, Kina og Sydkorea i spidsen er i gennemsnit hver steget med ca. 1 procent per år, så de i dag har en samlet andel på 33 procent. Andelen fra Europæiske lande falder derimod med ca. 1 procent om året, så den samlede andel i 2012 er på 37 procent.

- Meget tyder på, at Europa er ved at komme bagud i innovationskapløbet. Det stigende antal rettigheder, der kommer til at tilhøre ikke-europæiske virksomheder, vil virke hæmmende på udviklingen i specielt de små og mellemstore virksomheder i Europa, siger Awapatent’s ekspert Torben Ravn Rasmussen.

- Den eneste måde at komme ud at denne uheldige situation på, er ved at de mindre virksomheder i højere grad benytter sig af muligheden for at beskytte deres produkter med patenter, forsætter han.


Værd at vide
Awapatent A/S er et af Europas førende konsulentfirmaer inden for Intellectual Property Rights, IPR, (patentspørgsmål, design, varemærkebeskyttelse), markedsrettigheder, it-rettigheder og bioteknologiske rettigheder. Awapatent har cirka 300 ansatte og omsatte i 2011 for 433 millioner danske kroner. Kunderne er blandt andre danske, svenske og udenlandske industrivirksomheder. Hovedkontoret ligger i Malmø, og det danske kontor i indre København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062