23948sdkhjf

Klar til forundersøgelser for havmølleparker i Nordsøen

Energistyrelsen har netop givet grønt lys til forundersøgelser af "Nordsøen I"

Energistyrelsen har onsdag givet grønt lys til at sætte gang i forundersøgelser for havvindmølleparker i området "Nordsøen I".

Derfor lægger Energinet nu an til geofysiske og - tekniske undersøgelser af området ud for den jyske vestkyst. Forundersøgelserne vil blive sat i gang i andet kvartal i år.

"Resultaterne fra forundersøgelserne skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for en fremtidig udvikler. Derudover vil udvikler kunne bruge miljøundersøgelserne til den senere miljøkonsekvensvurdering (VVM) af det konkrete projekt. Tilladelsen giver ikke i sig selv ret til at opføre havvindmølleparker," skriver Energistyrelsen.

Mens forundersøgelser normalt skydes i gang efter politisk beslutning om konkrete placeringer af havvindmølleparker, sætte undersøgelserne i "Nordsøen I" i gang forud for en endelig beslutning om placeringerne.

"Beslutningen skal muliggøre de politiske ønsker om yderligere havvind inden udgangen af 2030," lyder det fra Energistyrelsen.

Nordsøen I

  • Med Finansloven for 2022 blev det besluttet at udbyde 2 GW havvind ud over ambitionerne fastsat i Energiaftalen af 29. juni 2018.
  • Energistyrelsen fik i 2022 foretaget en finscreening af et antal havområder med henblik på fremtidige udbud af havvindmølleparker.
  • Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022blev det besluttet, at der skal udbydes områder, der kan rumme yderligere minimum 4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030. Det blev desuden besluttet at igangsætte forundersøgelser af områder identificerede i finscreeningen, herunder Nordsøen I.

Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116