Superdrone skal servicere havvindmøller
En kæmpedrone, der kan løfte op til 100 kilo, kan blive en vigtig brik i den grønne omstilling, spår forskere fra SDU.
På universitetets campus i Sønderborg er man lige nu ved at teste propellen til kæmpedronen, der blandt andet skal være med til at fragte fragte reservedele og værktøj ud til havvindmøller.
- Traditionelt er tunge løft blevet udført ved hjælp af kraner eller andre tunge maskiner. Men disse maskiner er ofte dyre, svære at transportere og kræver en masse plads at betjene. Droner kan derimod let transporteres og kan få adgang til svært tilgængelige områder, som er svære for kraner at nå, fortæller professor Jerome Jouffroy fra SDU Mechatronics i en pressemeddelelse.
- Droner kan også bruges til opgaver, der kræver en høj grad af præcision og nøjagtighed, såsom at placere materialer nøjagtigt på byggepladser eller til inspektioner af høje strukturer.
Og når det kommer til høje strukturer i svært tilgængelige områder, så er vindmøller et oplagt mål. Forskerne ser servicering af vindmøller som et job, hvor dronerne virkelig kan gøre en forskel.
- Havvindmølleparker kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Men den stabile levering af strøm kræver, at vindmøllerne kan serviceres hurtigt og effektivt. Her er droner oplagte til at levere udstyr og reservedele, siger Jerome Jouffroy der også ser dronen som en oplagt værktøj i forbindelse med opsætning af solpaneler på tage.
Klar i juni
Men hvordan vil Jerome Jouffroy og hans forskningskolleger bygge en drone, der kan løfte 100 kilo?
- Der er nogle nøgleudfordringer, der skal overvindes. For det første skal dronen være kraftig nok til at løfte en tung belastning. Man kan ikke blot opskalere. De ledninger, vi brugte i første omgang, blev for eksempel alt for varme på grund af den store belastning. Derudover kan skruer ryste sig løs som følge af voldsomme vibrationer. Det kræver derfor, at vi finder den rette kombination af kraftige motorer og letvægtsmaterialer. Det handler om at finde den optimale balance mellem styrke og vægt, siger Jerome Jouffroy.
Professoren fortæller videre, at dronen nødvendigvis skal være stabil og manøvredygtig. At løfte en tung belastning kan gøre en drone ustabil, så forskerne skal finde måder at sikre, at dronen forbliver stabil, selv når den bærer en tung belastning. Dette involverer avancerede sensorer og kontrolsystemer, der justerer dronens bevægelser i realtid.
- Endelig skal dronen naturligvis være sikker. At bære en tung belastning udgør risici for både dronen og alle i nærheden, så sikkerhed er en absolut topprioritet, understreger Jerome Jouffroy.
Hvis alt går efter planen, er dronen færdig og flyveklar i juni måned.
NextGen Robotics
En del af finansieringen af dronen kommer fra NextGen Robotics, som er Danmarks erhvervsfyrtårn for robotter, droner og autonom kystnær skibsfart. Fyrtårnet er en vækstalliance, der vil skabe testfaciliteter, demonstrationsprojekter og innovative samarbejder, der fremmer digitalisering og automatisering i Danmark og globalt.
NextGen Robotics er en vækstalliance og et offentligt-privat partnerskab, der løbende vil udbygges, og har til formål at bygge bro mellem forskning, innovation, virksomheder, aktører og det offentlige med en fælles ambition om at skabe den stærkeste platform for fremtidens robotteknologiske udvikling.
SDU
Artiklen er en del af temaet Energiøer.
