Klumme: Solcellebranchen fanget i stor uvished med ny solcellelov
Vi har med den nye solcellelov fået en hel ny støttemodel. Men mange af nyskabelserne i loven er desværre ikke faldet på plads endnu - vi kender f.eks. ikke spillereglerne for de nye fællesanlæg, hvor der er behov for ændringer i andre love.
Modelfoto/Colourbox.
Alt dette giver enorme udfordringer for en branche, der skal genfinde sine ben efter vedtagelsen af den nye lov og begynde at løbe efter nye muligheder og markeder for solceller i Danmark.
Bekymringen for fremtiden med den nye lov kommer snigende som en tyv i natten, da de støtte-tariffer, branchen skal læne sig op af de næste mange år, allerede er fastlåst i en nedtrapning over de næste 5 år. Det forudsættes, at solcellepriserne vil falde jævnt i pris de kommende år - en spådom, alle der arbejder i solcellebranchen ved, er umulig.
Der er desværre en del eksempler på, at regeringens fremskrivninger konstant bliver dementeret af virkeligheden. I august 2012 forudsagde regeringen i den Økonomiske redegørelse, at BNP ville vokse med 0,9 procent i 2012. I decemberredegørelsen var BNP-væksten nedjusteret til minus 0,4 % - et fejlskøn på 1,3 % eller ca. 18 milliarder kr. på kun fire måneder!
Når regeringens økonomiske ”boldøje” er så dårligt på den helt korte bane, er der grund til bekymring, når regeringen begynder at lovgive om de globale markedspriser 8 år frem i tiden. Og det er jo præcist, hvad der er sket med hastevedtagelsen af L 86 (om støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg).
Loven er baseret på de såkaldte ”Faktaark” fra Energistyrelsen, der præcist fremskriver købsprisen på solcelleanlæg frem til 2020. I år har regeringen fastsat den maksimale anlægspris til 15.000 kr. per kW inklusiv montering og moms. I 2015 falder prisen til 14.000 kr. og i 2018 yderligere til 12.800 kr. Da regeringen ikke forventer radikale lønfald i byggebranchen de kommende år, skal prisreduktionen primært hentes på panelpriserne på et globalt solcellemarked, der endnu ikke har fundet en ny stabil ligevægt efter, at kineserne dumpede priserne markant i 2012. Efter vedtagelsen af L 86 har spot-markedsprisen på solcellepaneler således også været stigende.
Den eneste justering, der er lagt op til i regeringens nye langsigtede solcellemodel, er, at der i aftalen står: ”Der laves i 2015 en revurdering af niveauet for støttesatsen fra 2018 og frem”.
Spørgsmålet er selvfølgelig ikke, om ministeren og ministeriet kan regne, men om de har ”regnet den ud”? Når regeringen i selve lovteksten låser sig politisk endegyldig fast på langsigtede faldende støttesatser helt ned på øre-beløb, er det forbundet med meget, meget stor usikkerhed.
Men når Solcelleforeningen har argumenteret for, at solcelleloven bør have et kraftigt serviceeftersyn før 2015, er vi blevet mødt med et argument om, at det vil markeds-aktørerne tage bestik af. Men lad os lige holde fast i hvad det er for et ”marked” vi snakker om – det er verdensmarkedet for solceller… Vores vurdering er (stadig), at hvis regeringen og det energipolitiske flertal slår autopiloten fra og sammenholder forudsætningerne bag solcelleloven med virkeligheden – uden at pynte for meget på den - vil det påvirke kvaliteten af den danske lovgivning og ikke ret meget andet. Så meget gungrer musen altså heller ikke, selvom den slår følge med ”elefanten”.
Så mens vi i solcellebranchen nu på anden måned venter på den konkrete udmøntning af solcelleloven (L 86) i bekendtgørelser, tariffer og bestemmelser, har vi en stille bøn til ministeren. Skal vi ikke sætte os sammen om nogle måneder og sammenholde regeringens fremskrivninger med virkeligheden og på det grundlag lave de nødvendige justeringer af den danske model? Det er den helt logiske fremgangsmåde, som i øvrigt bruges af vores naboland Tyskland, hvor man har valgt at gøre det stik modsatte af Danmark og løbende justere støttesatserne efter udviklingen på markedet for solceller.
