23948sdkhjf

Et fælles nordisk CO2-netralt energisystem

Det var omdrejningspunktet, da Dansk Energi, Energistyrelsen og Nordisk Energiforskning torsdag lancerede en ny rapport om det nordiske energisystem.
Med overskriften Nordic Energy Technology Perspective har det Internationale Energi Agentur for første gang udgivet en rapport om det nordiske energisystem. Rapporten præsenterer scenarier for, hvordan Norden kan opnå et CO2-neutralt energisystem i 2050.

Torsdag blev rapporten præsenteret for energibranchen ved et arrangement i Dansk Energi. Og her indledte Hans Jørgen Koch, der er International Direktør i Energistyrelsen, præsentationen med følgende ord:

- Der er mange fædre til dette projekt, og man må håbe at fædrene også vil sørge for følge op på projektet, så det her gode initiativ kommer til at danne nogle rigtig gode energipolitiske tiltag.

Hans Jørgen Koch opfordrede dermed de mange mennesker, der har bidraget til rapporten, til ikke at lade undersøgelsen lide den samme skæbne, som så mange andre af de utallige undersøgelser, om ikke mindst klimaet, gør. Nemlig at blive glemt, når noget nyt dukker op. Og netop rapporten Nordic Energy Technology Perspective (NETP) har ifølge Koch, hvad der skal til for at blive til praktisk energipolitik.

- Det er fornuftigt at nedbryde de globale visioner i noget mere regionalt, der er til at tage at føle på, så vi kommer ud over, at der kommer nogle skrækrapporter en gang i mellem, der får et kort liv i pressen, sagde Hans Jørgen Koch ved præsentationen og hentydede til, at også IEA’s World Energy Outlook, der udkommer en gang om året, rummer mange gode bud på, hvordan vi mindsker klimaforandringerne gennem energipolitik. Problemet her er ifølge Koch bare, at det er på et alt for overordnet plan.

En samlet nordisk vision
Et andet væsentligt formål med den nye rapport, der netop er blevet til i et samarbejde på tværs af de nordiske lande, er ifølge Hans Jørgen Koch fra Energistyrelsen også at forbedre det nordiske energisamarbejde.

- Vi har været gode til at udvikle samarbejdet på elmarkedet over flere årtier, men det betyder ikke, at der ikke er plads til udvikling og øget samarbejde også på elmarkedet, sagde Hans Jørgen Koch og understregede, at et væsentligt formål med den nye rapport er at prøve at etablere en samlet vision og fælles mål for energipolitikken i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143