23948sdkhjf

Energiaftale på usikkert fundament

Faldende kvotepriser på CO2 sår tvivl om finansieringen af de store havvindmølleparker Horns Rev 3 og Krigers Flak.
Det skriver Berlingske Business.

Energiforliget fra sidste forår forudsætter en CO2-kvotepris på 139 kroner pr. ton i 2013 støt stigende til 213 kroner i 2020 for at kunne realisere de planlagte grønne investeringer, som blandt andet omfatter havvindmølleparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak.

Men med en CO2-kvotepris, der styrtdykker - blandt andet som følge af den økonomiske krise og en øget mængde vedvarende energi, som skaber et overudbud af CO2-kvoter – er fundamentet for energiforliget nu begyndt at vakle. Og det skaber bekymring blandt forligsparterne.

- Vi kan se, at det økonomiske grundlag under energiaftalen skrider, og derfor bør ministeren tage initiativ til at samle forligskredsen. Alt andet ville være uansvarligt. Jeg opsiger ikke energiaftalen nu, men det her er meget alvorligt. Vi er nødt til at overveje, om der er tiltag i energiaftalen, der bliver for dyre og derfor ikke skal gennemføres, siger Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, til Berlingske Business.

Og den opfattelse deler Dansk Folkepartis energiordfører Mikkel Dencker.

- Det er klart, at når den forudsatte finansiering af nogle tiltag af en eller anden grund mangler, så må vi enten udskyde, beskære eller helt droppe nogle af de planlagte tiltag. Der kan sagtens blive tale om de kommende vindmølleparker, hvis vi skal beskære nogle investeringer, siger han til Berlingske Business.
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078