Konkurrenceevnepakken skal også have et kort sigte
Erhvervslivet og danskerne har brug for en konkurrenceevnepakke med både langsigtede tiltag og tiltag, der har en mærkbar, jobskabende effekt her og nu. Det mener TEKNIQ.
Modelfoto/Colourbox.
Et oplagt, supplerende tiltag er ifølge TEKNIQ en boligfradragsordning målrettet energieffektiviseringer og vedvarende energiløsninger. Det skaber nemlig jobs her og nu og har en energipolitisk effekt på den lange bane, mener organisationen. Endelig begrænser man derved ifølge TEKNIQ dødvægtstabet – altså fradraget går til boligejere, som alligevel ville have investeret – ved at målrette fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.
– Når en boligejer investerer i et nyt køkken eller badeværelse, er det fordi, han gerne vil have et nyt, og så er udgiften til håndværkerudgifter og materialer ikke afgørende. Når man investerer i en varmepumpe eller solceller, er det fordi, det bedre kan betale sig økonomisk. Dermed har det en effekt at skabe bedre økonomiske incitamenter, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:
– Det har vi netop set på solcelleområdet, hvor markedet boomede, da tilbagebetalingstiden kom under ti år. Med de ændrede rammebetingelser er det private marked så godt som gået i stå. Historisk set kan vi se samme tendens. Når der er gode økonomiske incitamenter, er boligejerne væsentligt mere tilbøjelige til at investere i energiforbedringer.
Genindfør BoligJobordningen i ny form
TEKNIQ foreslår konkret, at regeringen i forbindelse med konkurrencepakken genindfører en forbedret og mere intelligent udgave af BoligJobordningen. Ordningen skal målrettes energieffektivisering og vedvarende energi, fradraget skal sættes op til 50.000 kroner og indeholde udgifter til materialer. Fradragsordningen bør også gælde energiforbedringer i sommerhuse.
– Selve opsætningen med indberetning til Skat og lignende har vi allerede på plads fra BoligJobordningen, så derfor kan ordningen træde i kraft hurtigt og let. Den kan desuden finansieres via energiselskabernes energisparemidler, der udgør 700 millioner kroner årligt i dag og løbende stiger til 1,5 milliarder kroner, som er niveauet efter 2015. Det er bare et spørgsmål om at give private boligejere lov til at få en lille del af de midler, der allerede er afsat, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:
– Vi har brug for, at energisagen ikke går i stå. Det er et vigtigt område, hvor det er afgørende, at vi holder hjulene i gang for at opnå resultater, siger Niels Jørgen Hansen.
