23948sdkhjf

Dong Energy investerer millioner i bioethanol-anlæg

Det statsejede energiselskab skyder nu 15 millioner kroner i en videreudvikling af Inbicon-anlægget ved Kalundborg.
Bioethanol anses globalt for at være et af de mest effektive redskaber i arbejdet med at reducere transportsektorens CO2-udledning, og blandt andet derfor har Dong Energy nu valgt at bruge 15 millioner kroner på at ombygge og videreudvikle Inbicon-anlægget i Kalundborg.

- Særligt på markeder uden for EU er der en stigende efterspørgsel efter vores teknologi til at producere 2. generations bioethanol. Derfor har vi truffet beslutning om at videreudvikle anlægget i Kalundborg, da vi ser en øget rolle for anlægget til demonstration og udvikling, siger Henrik Maimann, Vice President i Dong Energy med ansvar for biobaserede teknologier.

50 procent mere
Ombygningen af Inbicon samt brug af en ny gærtype vil ifølge energiselskabet gøre det muligt at få 50 procent mere bioethanol ud af en halmballe, og dermed bliver teknologien mere konkurrencedygtig.
Da den nye gærtype er såkaldt GMO-gær, vil der i forbindelse med ombygningen blive etableret en række sikkerhedsforanstaltninger, så der ikke er risiko for negativ påvirkning af miljøet.

- Vi skal naturligvis sikre os, at anlægget er designet til at håndtere genmodificeret gær, så det ikke pludselig ender i spildevandet. Det er en væsentlig del af ombygningen, at vi sørger for at tage alle forholdsregler, siger Henrik Maimann.

Inbicon-anlægget i Kalundborg fungerer som test- og demonstrationsanlæg, hvor interesserede kunder og samarbejdspartnere fra hele verden kan få teknologien demonstreret.

Den 4. februar offentliggjorde Dong Energy en ny partnerskabsaftale med det brasilianske selskab ETH Bioenergi. Og netop Brasilien er et strategisk vigtigt marked, fordi man her satser markant på biomasse, men endnu ikke har store erfaringer med 2. generations-teknologien.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125