DI: Afgifter koster arbejdspladser

Danske afgifter på virksomhedernes forbrug af energi er ca. 7 mia. kr. dyrere, end de ville være med europæiske gennemsnitssatser. Det koster arbejdspladser, forøger verdens energiforbrug og skader klimaet.

Energiforbrug er et af Danmarks mest afgiftsbelagte områder. Der findes afgifter på el, olie, benzin, CO2-udledning, kul, naturgas, svovl og NOx. Tilsammen giver energiafgifterne staten et provenu på ca. 42 mia. kr., hvoraf danske virksomheder ifølge Danmarks Statistik betaler ca. 30 procent.

7 mia. kr. mere om året
Ifølge beregninger fra Skatteministeriet betyder de danske satser, at danske virksomheder betaler ca. 7 mia. kr. mere om året for energi, end de ville gøre, hvis afgifterne lå på niveau med EU-gennemsnittet.

Det er konkurrenceforvridende og er med til at sende arbejdspladser ud af landet, hvor det er billigere at producere, siger energi- og klimapolitisk chef Troels Ranis, DI.

Hul i hovedet
Han påpeger, at de høje danske energiafgifter på virksomhederne er et kæmpe problem, som ikke gavner klimaet.

– Danske virksomheder er blandt verdens mest energieffektive. Så når man forringer deres konkurrenceevne ved fx at dobbeltbeskatte kvoteomfattede virksomheders elforbrug til proces med en dansk CO2-afgift/energispareafgift, giver man de danske virksomheder grund til at lægge produktionen andre steder i verden. Her vil strømmen i mindre grad være produceret med vedvarende energi, og produktionen vil være mindre energieffektiv. Det er hul i hovedet, siger Troels Ranis.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk