23948sdkhjf

Klumme: Kan vi lære af Kina?

Gamle Deng Xiaoping sagde i slutningen af halvfjerdserne, at det er lige meget hvad farve katten har, bare den kan fange mus.
Billedet blev brugt som begrundelse og løftestang for at få gang i den økonomiske udvikling i Kina, og hvad er der ikke sket siden?

De gamle beton-maoister var lamslåede. De måtte se eller indse, at et nyt Kina var på vej. Man slog over til mere privatisering og dermed decentralisering i produktionen og projekterede og udførte udviklingsmuligheder i en række landdistrikter.

Ser vi på vores eget Danmark, kunne man godt ønske, at vi fik nogle virkningsfulde værktøjer i hånden til at afhjælpe problemerne i landdistrikterne og dermed i hele landet. Der foregår en bevidst urbanisering af Danmark, vi siges at være et af de mest urbaniserede samfund i verden, og vores nordlige, vestlige og sydlige kystområder og landet bag benævnes i dag ”den rådne banan”.

Det er en ond cirkel, og affolkningen synes ikke at få en ende. Man lukker skoler og busruter, og de ældre tvinges til at flytte til byerne, da de ikke kan blive boende i uddøende landsbyer uden indkøbsmuligheder. Mange steder har ikke hensigtsmæssige internetforbindelser, hvilket påvirker hverdagen for både private og – ikke mindst – erhvervslivet. Hvis vi ikke havde sommerhusene, kunne vi se frem til en total affolkning med en dertil hørende alternativ Siriuspatrulje til at opretholde suverænitet over området.

Energiplanlægning synes ikke at have en særlig stor stjerne i “yderområderne” og med det seneste energiforlig har Folketinget yderligere centraliseret energiforsyningen. For eksempel synes de reelle økonomiske muligheder for at sætte solceller på private huse at være helt væk, mens de med fordel kan sættes op på store anlæg, på samme måde som det sker syd for grænsen. Det lokale initiativ til at medvirke til en VE-udbygning er kun økonomisk forsvarligt efter de nye regler ved at man går sammen i solcellelaug, eller lader de kommende “solcellebaroner” agere som de “vindmøllebaroner”, vi allerede har, hvor anlæggene bliver sat op som rene spekulationsobjekter. Man kan med rette spørge, om vi virkelig ønsker, at vores fremtidige el-forsyning skal baseres på spekulation? Hvis ja, bliver konsekvensen jo nok, at vi må få disse store anlæg sat op af dem, der har bedst erfaring, og det er jo ikke danskerne – endnu.

På den baggrund er det tiltrængt, at Folketinget begynder at lave en landdistriktspolitik i stedet for bare at lade stå til. Man kunne gøre sig den ulejlighed at kigge på vores nordlige naboers ageren i den sammenhæng – dér har de vist, at det ikke behøver at koste alverden at få hele landet til at fungere igen. Men måske synes politikerne faktisk ikke, at det er samfundsmæssigt forsvarligt overhovedet at opretholde beboelse i ”den rådne banan”…
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142