23948sdkhjf

Aarhus får grøn fjernvarme

Dong Energy og AffaldVarme Aarhus er blevet enige om ny biomassebaseret varmeaftale frem til 2030.
Dong Energy og AffaldVarme Aarhus (AVA) er nået til enighed om en ny biomassebaseret varmeaftale frem til 2030. Det indebærer, at Studstrupværkets blok 3 i Aarhus skal ombygges, så den i fremtiden kan fyre med træpiller.

- Vi er rigtigt glade for, at aftalen nu er forhandlet på plads, så vi fremadrettet kan levere grøn varme til Aarhus Kommune og omegn. Aftalen er helt i tråd med Aarhus Kommunes ønske om en grøn og pålidelig varmeforsyning og Dong Energy's strategi om at reducere CO2-udledningen, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i Dong Energy.

Ombygningen understøtter Aarhus’ ønske om at være CO2-neutral i 2030, da omlægningen fra kul til træpiller på Studstrupværkets blok 3 vil betyde en markant reduktion af CO2-udledningen i området.

Studstrupværket forventes klar til at levere biomassebaseret varme til Aarhus og omegnskommunerne fra 1. oktober 2015.

Aftalen mellem AVA og Dong Energy er betinget af, at Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning om biomassekonverteringen omkring 1. april 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172