23948sdkhjf

Ny HR-direktør i Schneider Electric

Hanne Taarup, 52, er tiltrådt stillingen som HR-direktør i Schneider Electric Danmark, og bliver dermed en del af den danske topledelse.
Som HR Director har Hanne det overordnede ansvar for alle HR-aktiviteter for de godt 1.000 danske medarbejdere, som blandt andet fordeler sig på velkendte brands som Lauritz Knudsen og APC samt på Schneider Electrics fabrik i Ringsted.

Den nyudnævnte HR-direktør glæder sig til udfordringen hos en af markedets førende virksomheder på områder som energioptimering, smart grid og bygningsautomation.

- Schneider Electric er en utrolig spændende virksomhed og har et helt unikt fodaftryk i Danmark med lokale salgs- og serviceafdelinger i hele landet, globale R&D afdelinger og en stor produktion på fabrikken i Ringsted. Denne mangfoldighed skaber mange muligheder for vores medarbejdere. Jeg glæder mig til at bibringe al min lokale og internationale forretningserfaring og mit positive livssyn, så vi sammen kan videreudvikle den gode arbejdsplads, som skaber gode resultater og masser muligheder for vækst på både et personligt og professionelt plan, siger Hanne Taarup.

23 år i IT-branchen
Hanne Taarup kommer fra en stilling som HR-direktør i Konica Minolta. Tidligere har hun gennem 23 år slået sine folder i IT-branchen, hvor hun har haft forskellige stillinger i firmaer som Digital, Unisys og HP. Her har hun været vidt omkring som både software-specialist, sælger, salgschef og forretningsleder på lokalt og internationale niveau, inden hun i 2008 begyndte at beskæftige sig med HR, først som headhunter, hvorefter turen gik til Konica Minolta og nu Schneider Electric i Danmark.

Hanne Taarup er uddannet maskiningeniør fra DTU i 1986 og har efterfølgende læst videre på IMD Business School i Schweiz i 1999. Det giver hende en profil med stor erfaring inden for krydsfelterne mellem den tekniske verden med ingeniører og den kommercielle verden med stærke salgsteams, som netop udgør en af grundpillerne i Schneider Electric Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079