23948sdkhjf

Kan solcelleanlæg med batteri betale sig?

Energiselskab vil have private til at investere i solcelleanlæg med batterier, så de kan gemme strømmen fra dagtimerne. Men det kan ikke betale sig, mener solcelleleverandør.
Det skriver Nordjyske.dk.

Det Nordjyske energiselskab Energi Nord er begyndt at markedsføre solcelleanlæg med batterier, der gør det muligt for folk at gemme den strøm, anlægget producerer om dagen, til om aften. Men ifølge Nordjyske.dk får energiselskabet umiddelbart ikke meget konkurrence på den front.

Og det er der en grund til, hvis man skal tro direktøren i Feiyue Group Europe, der blandt andet er leverandør af solcelleanlæg. Det er nemlig ganske enkelt ikke rentabelt endnu, fordi batterierne stadig er for dyre.

- Det kan ikke hænge sammen økonomisk. Batteridelen af sådan et anlæg vil koste mellem 50.000 og 100.000 kroner afhængig af kvaliteten, og ved hjælp af batterierne vil man kun kunne øge den del af den producerede strøm, som man selv kan bruge, fra måske 40 procent til måske 60 procent, siger direktøren for Feiyue Group Europe, Tommy Rasmussen, til Nordjyske.dk.

Og det er ifølge direktøren ikke nok, da det kun vil give en årlig besparelse på omkring 2400 kr. Hvis batterierne kan holde i fx 10 år, er de penge hurtigt spist op, påpeger direktøren overfor Nordjyske.dk.
Kommenter artiklen (6)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094