SynFlex A/S
SynFlex Group har ca 700 ansatte og er repræsenteret med egne selskaber i Tyskland, Danmark, Frankrig, Italien, Østrig, Polen, Tyrkiet og Kina.
Som Europas største systemleverandør af alle materialer, der bruges i fremstillingen af elektromotorer, generatorer og transformatorer, råder SynFlex over et fuldautomatiseret højlager med 20.000 pallelagerpladser, hvor der lagerføres mere end 25.000 produkttyper.
Desuden producerer SynFlex laminerede folier, trykte og udstansede dele og udfører tilskæring af isolerende materialer og klæbebånd.
SynFlex er akkrediteret UL laboratorium og kan foretage UL Third Party Testing Program.
SynFlex A/S er det danske datterselskab og har ansvaret for aktiviteterne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland og UK.
Firmaet ligger i Værløse nord for København, hvor der lagerføres de mest gængse produkter til omgående levering. Her udføres der desuden kundespecificeret produktion.
Produktprogrammet består af SynFlex’s egne kerneprodukter, suppleret af øvrige vigtige specialprodukter til anvendelse indenfor elektronik- og elektromekanisk produktion og reparation.
SynFlex A/S beskæftiger ca. 10 ansatte, som har deres specialer indenfor salg, rådgivning, indkøb, produktion og logistik.